19.01.2004 12:00 Alder: 14 yrs

Hvordan lever jeg som kristen?

STUDIE 10

Som tilgivede og frelste mennesker har vi fået et nyt og evigt liv at leve. For at dette kristne liv ikke skal miste sin kraft og måske helt dø, så skal det plejes og næres. Det sker ved at vi vokser i troen og afhængigheden af Gud.


Livets kamp

Som tilgivede og frelste mennesker har vi fået et nyt og evigt liv at leve. For at dette kristne liv ikke skal miste sin kraft og måske helt dø, så skal det plejes og næres. Det sker ved at vi vokser i troen og afhængigheden af Gud. Jesu discipel Peter siger det på denne måde:

Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse og som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har smagt, at Herren er god.
(1. Petersbrev 2,1-3)

At være kristen er altså en proces, hvor igennem vi "vokser op til frelse". Går denne proces i stå står det nye liv i fare for at dø.

Bibelen beskriver også denne proces som en kamp, vi aldrig bliver færdige med at kæmpe.

Men du, Guds menneske, skal ... stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til.
(1. Timotheusbrev 6,11-12)

Frelsen er ikke en fribillet til det evige liv, men derimod et deltagerbevis i det løb hvor målet er det genoprettede og evige paradis.

Livets kilder

For at vi kan holde ud og vinde kampen for det evige liv har Gud givet os nogle midler til vækst og kraft i det kristne liv. Vi kan bruge hånden som en huskeregel for 5 grundlæggende "vækstfremmere":

  • Tommelfingeren er den eneste finger, der kan nå alle de andre. Det minder os om fællesskabet med andre kristne, fx i gudstjenesten eller i bibelstudiegruppen. Tommelfingeren skal lære os at opmuntre og støttes os til hinanden.
  • Pegefingeren bruges fx til at følge teksten ved læsning. Det minder os om at læse i Bibelen og skal lære os at lytte til og adlyde Guds ord.
  • Langefingeren er den finger der når højest. Det minder os om bønnen og skal lære os at takke og bede Gud om hjælp og vejledning.
  • Ringfingeren bærer tegnet på bryllupspagten mellem to mennesker. Det minder os om nadveren, som Bibelen også kalder pagtsmåltidet mellem Jesus og menigheden. Ringfingeren skal lære os at håbe og stole på Guds kærlighed og trofasthed.
  • Lillefingeren er den mindste finger, hvilket minder os om dåben, hvor mange af os som små blev Guds børn. Lillefingeren vil lære os være afhængige af Guds tilgivelse og at tage imod alle hans andre gaver uden fortjeneste.

Et liv i tjeneste

De to overordnede mål for det kristne liv er: At adlyde Gud og at tjene sin næste. De to ting kan ikke skilles ad. Jesus siger det sådan:

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.
(Markus 12,30-31)

Vi kan udtrykke sammenhængen sådan: En kristen tjener ikke sin næste (gør gode gerninger) for at blive frelst, men fordi han er frelst. Gud har nemlig ikke brug for vore gode gerninger, men det har vore medmennesker, som vi skylder at tjene sådan som Jesus ville have gjort det. Som frelste mennesker står vi altså i gæld til vore medmennesker fordi Gud har skabt og kaldet os til det.

For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.
(Efeserbrevet 2,8-10)

At vidne om Jesus

Den vigtigste tjeneste en kristen kan gøre sine medmennesker er at fortælle dem om Jesus. Gud vil at det kristne budskab skal spredes af mennesker fra mund til mund. Vidnesbyrdet om Jesus er alle kristnes fornemmeste opgave.

Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!
(2. Korinterbrev 5,20)

Det betyder ikke at alle kristne skal være præster eller fuldtids-missionærer. Men alle kristne er kaldede til at være aktive og gode vidner om troen på Jesus, hver på sin måde. Det gælder både gennem ord og gennem praktisk tjeneste

Paulus understreger dette kristne ansvar på denne måde:

Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt?
(Romerbrevet 10,13-15)

Vi må ikke holde verdens bedste budskab for os selv.

Læs evt. 1. Petersbrev 3, 8-22



Tilbage til studieoversigt


comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også