29.08.2012 12:00 Alder: 5 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Hvis Gud ikke er hellig

Intet er helligt, siger vi når vi vil være smarte og effektive. Vi har ikke respekt for noget. Alt kan diskuteres og intet er givet. Heller ikke helligdagene. Eller menneskelivet. Ja, ikke en gang Gud. Men hvad skal vi med en Gud, der ikke er hellig?

Nok kaldte Jesus Gud for sin far i himlen, men han kaldte ham også hellig. For hvis Gud ikke er hellig, hvordan kan han så være Gud?

"Den evige og højhellige Gud siger: Jeg er hellig, jeg bor i det høje." Sådan står der i Esajas Bog 57,15. Og Jesus bekræfter det, både i Fadervor: "Helligt være dit navn" og i sin egen sidste bøn, hvor han tiltaler Gud med "Hellige Fader ..." (Johannes evangeliet 17,11).

At være kristen betyder bla. at jeg respekterer Gud som hellig. Det vil sige at

  • han ikke svarer til noget i vores verden - Gud er 100% enestående
  • vi aldrig fuldt ud kan fatte Gud - vi kan ikke rummer ham, begribe ham eller forklare ham
  • Gud er suveræn - intet står over ham og ingen kan dømme ham. Han er så at sige autonom. Sin egen herre.
  • Gud er fuldkommen retfærdig og altid har ret. Guds retfærdighed er udtryk for den højeste standard. Det perfekte.
  • Gud er nidkær og ikke tolererer uret, løgn og synd. Gud fordømmer u-hellighed
  • vi - hans skabninger - også skal være hellige (1 Pet 1,15) - vi skylder at være lydige mod hans hellighed, vi skal bøje os under Guds vilje og retfærdighed.

Det er ikke særlig moderne og smart at tænke sådan om Gud. Men tager vi Guds hellighed væk, hvad har vi så tilbage? En smuk religiøs historie om en selvskabt gud uden magt og uden ret. Så har vi kun os selv. Og hvor smart er det?


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også