21.05.2002 12:00 Alder: 18 yrs

Skrevet af:
JesusNet.dk

Hvad Jehovas Vidner lærer om Jesu død

Jehovas Vidner bygger deres lære om Jesu død på 1 Timotheusbrev 2,6, hvor der står, at Jesus gav sig selv som løsesum for alle. Selve ordet for løsesum oversætter Jehovas Vidner med “tilsvarende løsesum” og får dermed frem, at Jesus bringer, hvad andre mangler eller har tabt. Jesus er løsesummen, der skal modsvare det vi har tabt.

Hvad siger Jehovas Vidner?

Jehovas Vidner bygger deres lære om Jesu død på 1 Timotheusbrev 2,6, hvor der står, at Jesus gav sig selv som løsesum for alle. Selve ordet for løsesum oversætter Jehovas Vidner med “tilsvarende løsesum” og får dermed frem, at Jesus bringer, hvad andre mangler eller har tabt. Jesus er løsesummen, der skal modsvare menneskets tab.

Det betyder, at de grundlæggende spørgsmål for Jehovas Vidner er følgende:

  • Hvem har lidt tab?
  • Hvad er tabet?
  • Hvad er prisen for at købe det tabte tilbage?

Adam, det første menneske, har lidt tab

Hans tab påvirker så tilstanden for alle hans efterkommere. Nu har han mistet den formue, de skulle have arvet. Formuen er tabt, så alle hans efterkommere er lige så fattige som han.

Den tabte formue er retten til et evigt liv i et paradis på jorden. Når man har tabt denne formue eller dette privilegium, må man dø på et eller andet tidspunkt. Mennesket står ikke med skyld over for Gud, men kun med tab. Mennesket har mistet det evige liv, dvs. en krop, som fungerer uendeligt, og retten til et uendeligt liv i et paradis på jorden. Denne krop og denne ret skal købes tilbage. Det kalder Jehovas Vidner en løskøbelse, men i praksis har de tilrettelagt deres lære således, at der ikke er tale om en løsesum for tabte eller tilfangetagne mennesker, men en erstatning for tabt formue eller et tilbagekøb af tabte rettigheder, nemlig retten til evigt liv.

Der har en gang været plus i menneskenes regnskab, men nu er der nul. Derfor gælder det om, at menneskeheden får en erstatning for dette tab.

Prisen for at købe hans oprindelige privilegium tilbage svarer nøjagtig til tabet, nemlig retten til et uendeligt liv i et paradis på jorden. Med andre ord må et fuldkomment menneske afgive denne ret, så menneskene kan få den i stedet for. Derfor har Gud sendt det fuldkomne menneske. Det er Jesus. Han har retten til at leve uendeligt i et paradis på jorden. Eftersom Jesus aldrig syndede, mistede han aldrig denne ret. Ved sin død gav han frivilligt afkald på den ved, at han afgav sit fuldkomne menneskeliv med krop og sjæl.

Prisen må ikke overstige tabet

Jesus må til gengæld ikke være mere end et fuldkomment menneske, f.eks. en åndeskabning eller et gudmenneske, for så bringes retfærdighedens vægtskåle ikke i ligevægt. Betalingen for tilbagekøbet må ikke overstige værdien af det tabte. Da Jesus døde på korset, indbetalte han dette fuldkomne menneskeliv til Gud.

Indbetalingen må ikke tages tilbage

Derfor hævder Jehovas Vidner også, at Jesus ikke opstod legemligt, for det ville jo indebære, at han trak sin indbetaling tilbage. Nej, Jesus har én gang for alle afleveret sit jordiske legeme til Gud og får det ikke mere tilbage. Netop fordi Jesus ikke opstod legemligt, kan Guds børn opstå med fuldkomne legemer.

Jesus opstod altså åndeligt og ved sin himmelfart tog han den ”juridiske” værdi af det fuldkomne menneskeliv, han havde ofret, med sig til himmelen, så han formelt kunne fremlægge dette liv som en løsesum for den syndige menneskehed.

Jehovas Vidners lære kan beskrives med et billede

Ligesom en enkelt person, f.eks. en fabriksdirektør, der begår bedrageri, kan bringe en hel virksomhed til konkurs og alle ansatte til arbejdsløshed, sådan kan en enkelt godgørende person redde virksomheden fra konkurs og de ansatte fra arbejdsløshed ved at betale fabrikkens gæld og overtage ledelsen.

På samme måde kan en enkelt person, Adam, sætte uendeligt liv i et paradis på jorden over styr for hele menneskeheden, og tilsvarende kan en enkelt person, Jesus, købe det tabte tilbage for hele menneskeheden. Derfor er det tilstrækkeligt, at et fuldkomment menneske afgiver sit privilegium, retten til et uendeligt liv i et paradis på jorden, for at menneskene kan få dette privilegium tilbage. Dog gælder tilbagekøbet ikke Adam selv. For selv om en godgørende person redder en fabrik fra konkurs, så må den bedrageriske direktør stadig tage sin straf i fængslet.

Hvad siger Bibelen?

1992-oversættelsen af Ny Testamente bruger ordene "genløsning" og "forløsning", og meningen er "løskøbelse” eller “frikøbelse”. Det indebærer at vi må spørge anderledes end Jehovas Vidner. De tre grundlæggende spørgsmål er i stedet:

  • Hvad er vi løskøbt fra?
  • Hvad er vi løskøbt til?
  • Hvad er løsesummen?

Bibelen taler om at de troende bl.a. er købt fri fra

- vore synder

- overtrædelserne af Guds lov

- lovens dom og forbandelse (Guds vrede og straf)

De troende er ifølge de samme udsagn købt fri til

- syndernes forladelse, tilgivelse for vore synder

- at være Guds børn og have fællesskab med ham

- at være ét med Kristus

og selve løsesummen er

- Jesus, der stillede sig selv ind under Guds lov

- Jesus, der blev en forbandelse for vor skyld

- Jesus, der gav sig selv hen i døden

- Jesus selv

Heraf kan vi altså se, at den straf og dom som Guds lov fælder over os mennesker, i stedet rammer Jesus. Sådan som Esajas skriver det i 53,4-6:

Men det var vore sygdomme, han tog,

det var vore lidelser, han bar;

og vi regnede ham for en, der var ramt,

slået og plaget af Gud.

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser

og knust for vore synder.

Han blev straffet, for at vi kunne få fred,

ved hans sår blev vi helbredt.

Vi flakkede alle om som får,

vi vendte os hver sin vej;

men Herren lod al vor skyld ramme ham.

Konklusionen er da, at Jesus ikke bare har indbetalt sit eget fuldkomne liv til Gud for at købe Adams tab tilbage fra Guds lagerbeholdning, men har med sin lidelse og død standset Guds forbandelse for at købe Adam selv fri fra Guds forbandelse.

Sammenfatning af forskellen

Hvad er problemet - tab eller skyld?

Vi mennesker har mistet Guds fællesskab og pådraget sig Guds vrede. Vi står ikke bare med tomme hænder over for Gud, men med skyldige hænder. Løsesummen skal ikke kun erstatte Adam, men den skal købe alle syndige mennesker fri fra syndens skyld og lovens forbandelse og tilbage til fællesskab med Gud. Lovens forbandelse er Guds vrede. Syndens skyld er ifølge lignelsen i Mattæusevangeliet 18,21-35 så enorm, at et helt livs arbejde ikke er nok til at betale den af. Alene en tiendedel af dette beløb var mere end det, betydelige regenter i samtiden fik ind i skat på et helt år.

Hvad er løsningen - erstatning eller løskøbelse?

En ny Adam kan nok erstatte den oprindelige Adam, men det bliver han ikke frelst af. Frelsen drejer sig om at købe den syndige Adam fri, og der skal mere til end en løsesum, der svarer til den oprindelige Adam. Vel svarer et fuldkomment menneske til den fuldkomne Adam, men til Guds vrede svarer kun Guds blod, til syndens skyld svarer kun Guds forbandelse. Menneskene har fortjent Guds forbandelse og vrede, og derfor skal de købes fri fra den. Da må løsesummen svare til Guds forbandelse og vrede. Løsesummen skal altså ikke svare til ham, der gik tabt, men til det, han skylder, og den dom, han er skyldig. Den løsesum, der virkelig svarer til skylden eller gælden og til dommen, er således ikke et fuldkomment menneskeliv, men Guds eget blod. Derfor rammer Paulus plet, når han siger, at Gud har vundet sig sin kirke med sit eget blod (ApG 20,28)

Jesus - erstatning eller stedfortræder

I Jehovas Vidners lære erstatter Jesus andres livstab med sit eget liv. I Skriftens lære standser Jesus Guds vrede over andres synder - og det koster ham lidelse og død. Med sit blod, dvs. sin død tildækker han deres synder.

I Jehovas Vidners lære afleverer Jesus nogle rettigheder, så andre i stedet kan få dem udleveret. I Skriftens lære giver Jesus afkald på Guds velbehag og lider den grufulde modsætning til dette velbehag, så andre slipper for denne lidelse.

I Jehovas Vidners lære er Jesus kun forkæmper for menneskene, mens han i Bibelens lære også er stedfortræder for menneskene.

Jesu identitet og Jesu gerning

Hvis Jesus er guddommelig på linje med sin Fader, så har Gud vundet sig sin kirke med sit eget blod. Men hvis Jesus ikke er guddommelig på linje med sin Fader, så har Gud ikke vundet sig sin kirke med sit eget blod. Derfor hører Jesu identitet og Jesu gerning sammen.

Den afgørende forskel på Jehovas Vidners lære og Bibelens lære er altså, at Jehovas Vidner ikke taler om Jesus led dommen i vort sted. Enhver, der i sin samvittighed har erfaret Guds dom over sin synd, ved også noget om, at Jesus kun kan hjælpe, hvis han har båret netop denne dom, så han kan beskytte os mod den. Derfor er det selve freden med Gud, der står på spil her.


Skrevet af:
JesusNet.dk

Lagt på nettet 21.05.2002

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også