07.08.2013 12:00 Alder: 6 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Hele pakken?

FOKUS Hvis man er interesseret i at tro på Gud og blive en kristen – skal man så kunne tro på det hele? Skal man ”købe hele pakken” for at være med? Eller er det ok at begynde med det, man synes, man kan magte?

Krdom_pakke

Skal jeg tro på det hele? 

For nylig kom én hen og ville snakke med mig. Hun var meget klar og ærlig. Noget i kristendommen kunne hun nok godt tro på – men der var en hel del, hun simpelthen ikke rigtig kunne forliges med. Spørgsmålet var så, om hun kunne blive en kristen, selv om der var mange ting i kristendommen, hun ikke kunne tro på.

Kristus er hele pakken 

Hvad skal der til, for at turde regne sig selv som kristen?

At du er døbt med den kristne dåb og at du tror på Jesus Kristus! Altså, at du tror på, at Jesus er Guds søn (at han er ”Kristus”) – og at han betalte din skyld, da han døde på korset. Henvender du dig til Gud og beder om tilgivelse i kraft af Jesus – så er du en kristen! 

Du behøver ikke kunne præstere en tro på alt i Bibelen! Jesus Kristus er i den forstand ”hele pakken”! Noget andet er så, at du hermed har udsat dig selv for Helligåndens påvirkning. Ja, det har du egentlig allerede gjort før. For hvis ikke Helligånden havde arbejdet i dig, havde du aldrig fået interesse i Jesus. Og når du er blevet en kristen, vil Helligånden naturligvis udbygge forholdet. Det betyder, at du hen ad vejen vil komme til at se på og tro anderledes om rigtig mange ting. Men det er noget Ånden gør. 

Så lad være med at tænke: ”Jeg vil aldrig kunne magte at tro på alt det med syndfloden og gå på vandet og at sex før ægteskabet er forkert, og…”.

Nej, det kan ingen af os magte i os selv. Men Guds Ånd kan gøre det under i os, at vi kommer til at tro det. Det oplevede jeg selv, da jeg som 18årig begyndte at tro på Jesus. Og det fortsætter stadig, selv efter at jeg er fyldt 50 J


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 07.08.2013

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også