06.11.2001 12:00 Alder: 22 yrs
Vibeke Sode Hjorth

Skrevet af:
Vibeke Sode Hjorth

Har kirken et politisk ansvar?

Hvordan skal man forholde sig til det med at kirken på den ene side er for alle, men på den anden side gør nogle ting som støder mange? Skal kirken kun prædike ordet eller må den også gerne gribe til handling? Hvad med pastor Leif Bork Hansen? Det han gjorde var privat, han brugte ikke kirken til at forsvare sig, men alligevel opfordrede han til at skjule flygtninge. Han skred til handling. Var det forkert?

Som jeg forstår dit spørgsmål, går det på, om kirken må blande sig i politik. Eksemplet med Leif Bork Hansen er i hvert fald udtryk for en politisk handling. Da vi nu her i Danmark har en luthersk folkekirke, vil jeg forsøge at forklare, hvordan Luther så på forholdet mellem kirke og samfund. Det er selvfølgelig ikke helt enkelt at overføre Luthers tanker og principper fra et fyrstesamfund med en mindretalskirke til vore dages demokrati med folkekirke, men jeg prøver alligevel.

Læren om to regimenter

Luther udformede som svar på et spørgsmål, der lignede dit en lære, som nu kaldes "Læren om de to regimenter". Her gør han rede for, at Gud styrer verden gennem såvel kirken som staten/øvrigheden. Kirken har fået evangeliet betroet og skal prædike til menneskers frelse; øvrigheden har fået "sværdet" eller loven, som den skal opretholde orden og gode leveforhold i samfundet med. Kirken har ingen myndighed over staten, men den har til gengæld pligt til at prædike og undervise øvrigheden i, hvordan den kan være en ret og retfærdighed øvrighed, der følger Guds ord. Staten skal sørge for gode rammer for kirken og må ikke hindre evangeliets forkyndelse.

Det er kort skitseret Luthers lære om de to regimenter. Den er i den lutherske kirkes historie blevet brugt og misbrugt i retning af, at kirkens opgave kun er at prædike evangeliet, og resten (dvs. alle sociale spørgsmål) må staten tage sig af. Hvis man ser nærmere på Luthers skrifter viser det sig, at han opfordrer alle kristne til at tage et medansvar for deres næste. Han talte imod en sammenblanding af de to regimenter, fordi det havde vist sig i den katolske kirke, at det førte magtmisbrug med sig, og mennesker blev undertrykt i kirkens navn.

Kirken som kirke skal altså ikke være en politisk magtfaktor i følge Luther, men den enkelte kristne er i aller højeste grad kaldet til at tage et medansvar for, hvad der sker i samfundet. Det betyder altså også, at når kirken er kaldet til at forkynde, er det ikke kun ord, der skal lyde, men også en forkyndelse og oplæring, der tager sigte på at oplære de troende i at leve et kristent menneskeliv, hvor vi tager medansvar i samfundet.


Vibeke Sode Hjorth

Skrevet af:
Vibeke Sode Hjorth

Lagt på nettet 06.11.2001

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også