19.05.2017 11:43 Alder: 91 days
Nanna Forum Dideriksen

Skrevet af:
Nanna Forum Dideriksen

Guds konfirmationstale til dig

Konfirmationstaler giver familier anledning til at sætte ord på kvaliteter og pinligheder hos festens midtpunkt, men også til at give nogle gode råd til den unge og udtrykke kærligheden. Gad vide, hvad Gud ville sige i en konfirmationstale?


 

Jeg var til konfirmation ved min fætter. Det var en hyggelig dag med familien, med god mad, underholdning og selvfølgelig nogle taler.

Min fætters korte tale var den, der gjorde størst indtryk på mig. Trods korthed var den stadig svær at gennemføre, for min kære fætter begyndte at græde, da han skulle sige tak til sine forældre og søskende.

Udtryk for kærlighed

De havde i familien aftalt, at tårerne sådan en dag blot var udtryk for kærlighed – og det var der ingen tvivl om, at de var.

Konfirmationer er ofte den første fest i en danskers liv, hvor der bliver holdt tale for en, og hvor man måske holder sin egen første tale, hvor man udtrykker kærligheden til sine nærmeste.

Det fik mig til at overveje: Fortæller jeg ofte nok mine nærmeste, at jeg elsker dem? Det er så sjældent, at jeg har en anledning til at holde en tale for mine kæreste. Hvorfor ikke gøre det noget oftere? For det var helt tydeligt til konfirmationen, at det har stor betydning at få at vide.

Men jeg kom også til at overveje: Hvad ville Gud egentlig sige i en konfirmationstale til os?

Guds konfirmationstale

Konfirmation betyder bekræftelse. Det er Guds bekræftelse af det, han gav i dåben – at vi fik lov at blive hans børn.

Jeg tror, Gud i en konfirmationstale til os vil komme med nogle gode råd om, hvordan vi skal leve vores liv. Jeg tror dog, han først og fremmest ønsker at fortælle os, hvor højt han elsker os. For det er det vigtigste budskab, Gud har til dig: Du er elsket!


Nanna Forum Dideriksen

Skrevet af:
Nanna Forum Dideriksen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også