23.09.2009 12:00 Alder: 10 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Gud eller mammon

Det er ikke til at leve med to chefer, som begge vil være chef. Før eller siden må man vælge hvem, der skal lyttes til. På samme måde mente Jesus ikke at nogen mennesker kunne tjene både Gud og mammon - at man både kan sætte de åndelige og de materielle værdier øverst i livet.

Matador

De fleste præster prædikede i søndags over fortællingen fra Matthæus-evangeliet (kap 6, vers 24), hvor Jesus bl.a. siger, at ingen kan tjene både Gud og mammon. Mammon er udtryk for det som vi ejer - vores materielle værdier i livet.

Jesus siger ikke noget om, at vi ikke må eje noget eller, at vi ikke må være glade for det vi ejer. Han siger heller ikke, at materiel velstand er af det onde. Men han siger, at hvis vi lader de ting, som vi kan købe for penge fylde mere i vores liv end Gud, så har vi valgt Gud helt fra.

Gud vil ikke nøjes med at være en interesse eller en idé, som vi sympatisere med. Gud vil ikke nøjes med at være een, som vi ikke går alt for meget op i. Gud vil ikke henvises til særlige kulturelle og religiøse områder. Han vil heller ikke tage til takke med være begrænset til privatlivet. Næ, det hedder Gud eller mammon. Enten er vi helhjertede tilbedere af Gud i himlen eller også kan det være lige meget.

Det betyder i praksis, at når jeg skal fortage valg, prioritere og beslutte noget her i livet, så må jeg have fokus på hvad jeg tror tjener Gud bedst - ikke hvad der er mest fordelagtigt for min private formue eller mit personlige velfærd. Enten er det mit forhold til Gud, der bestemmer kursen i mit liv eller også er det "usselt mammon". Det sidste skal forgå, men det første varer evigt. Det samme gælder mit liv, som står og falder med hvem der er herre for mig.

Og hvad får jeg så ud af, at give Gud førstepladsen i livet? Ja, det svarer Jesus på i samme fortælling. Han fortsætter nemlig: "Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift."

Er det forholdet til Gud, der sætter kursen for livet, så lover Gud også at tage ansvaret for alle de ting som kan bekymre migos. Så lover han at tage sig af de materielle værdier i mit liv. Og så bliver min velstand noget jeg tager imod som en gave fra Gud. Så kan jeg slappe af og leve livet frit.


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 23.09.2009

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også