02.01.2006 12:00 Alder: 13 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Godt nytår

Så er det afbrændte fyrværkeri ved at være fjernet fra snesjappet og vi har indstillet os på, at nu hedder det 2006. Hvordan gik din nytårsaften? Blev der tid og ro til lidt tanker omkring årsskiftet: "Hvordan gik 2005? - hvad vil ske i 2006? - hvad vil jeg gerne lave om på i det nye år?" o.s.v. Ellers kan det nås endnu!

Fyrværkeri 100

Jeg fik ikke meget tid til eftertanke før nytårsdag. Men der faldt jeg over et vers fra Bibelens salmebog: salme 121, vers 8: "Herren bevare din udgang og din indgang".

Det var da et fedt ord netop, når man er gået ud af 2005 og gået ind i 2006! Jeg véd jo slet ikke, hvad der vil ske med lille mig og med mine nærmeste og med Danmark og med verden i 2006. Men jeg må tro på, at Gud er med i mit liv, lige meget hvad der sker. Ligesom han var det i 2005. Den tryghed er rigtig dejlig at tage med i de mørke kolde januar-morgener.

God film

En af feriens absolutte højdepunkter var at gå i biffen og opleve Narnia. Hvis du ikke har gjort det endnu - så skynd dig! Det er en kanongod film! de 2 timer og 38 min. går på ingen tid!

Korte og lange fornøjelser

Ja, det var lidt ærgerligt: de fede raketter (der jo er dem, der flyver højest op, inden de siger BANG) var ikke rigtig til at se for tågen - i hvert fald dér, hvor jeg var nytårsaften. Men høre dem ku´ vi i hvert fald. Det er lidt ærgerligt at 398kr-raketten ikke bliver andet end et kæmpe brag og så noget farvet tåge deroppe. Men under alle omstændigheder er det en kort fornøjelse - også i klart vejr.

Jeg tænker hvert eneste nytår på, at sådan er der en del korte fornøjelser her i livet: noget, der er dejligt, men som fyres af på kort tid. Det kan være udmærket - men det er ikke det, der tæller, når man til sidst skal gøre sit liv op. Så er det de varige værdier, der tæller.

Så mit nytårsforsæt skal være at satse på de varige værdier i 2006: på forholdet til andre mennesker og på forholdet til Gud!

Godt Nytår!


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også