08.01.2008 12:00 Alder: 12 yrs

Skrevet af:
Marie Jensby

Gaver uden byttemærke

På langt de fleste gaver sidder der et byttemærke, og på langt de fleste af de gaver, jeg modtager, er det egentlig irrelevant, for de skal ikke byttes. Men af en eller anden uransaglig grund sidder der aldrig et byttemærke på de gaver, som jeg gerne vil bytte. Men uden byttemærke er det umuligt.

Gaver

Det hænder af og til, at vi får gaver. De fleste af os har sikkert lige fået en julegave eller to for nyligt. Men ellers er der jo fødselsdage eller andre anledninger, hvor vi giver hinanden gaver. Og det er skønt at få gaver, om end jeg også har det lidt ambivalent med at modtage gaver. En hurtig brainstorm over ordet gaver fremkalder følgende ord hos mig: Overraskelse. Glæde. Forventning. Taknemlighed. Skuffelse. Forlegenhed. Byttemærke.

En grimasse der kan passe

Det er sket, at jeg har modtaget en gave, hvor det har krævet en præstation fra en skuespiller at sige tak. Af og til, fordi jeg har fået gaver, jeg ikke havde ønsket mig og heller ikke havde brug for. Andre gange har gaven været god nok, men bare ikke svaret til mine forventninger. Så er der de gange, hvor jeg er blevet helt forlegen over at få en gave, fordi jeg ikke følte mig fortjent til den gavmildhed. Jo, jeg har et lidt ambivalent forhold til gaver. På den ene side frygter jeg lidt at pakke en gave op. På den anden side, føler jeg mig ofte enormt velsignet, når jeg får en gave. Velsignet over, at andre har tænkt på mig.

Jeg har det lidt på samme måde med mit liv. Det er min klare overbevisning, at mit liv er en gave fra Gud. Og langt de fleste dage føler jeg mig velsignet over at være i live. Men der er også dage, hvor jeg mest af alt har lyst til at bytte gaven. Problemet er bare, at jeg ikke kan gå ned i Magasin og bytte mit liv. Jeg kan ikke gå derned og sige: Jeg vil gerne have byttet den her sygdom til et godt helbred. Eller den her begravelse med en barnedåb. Eller hvad det nu er, der får vores liv til at føles som alt andet end en velsignelse.

De skuffende gaver

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg flere gange blevet skuffet over Guds gaver til mig. Det er som om, han ikke altid har styr på, hvad jeg ønsker mig eller hvad jeg har brug for. Eller også er det mig, der ikke altid helt ved, hvad jeg har brug for. Som barn fik jeg en gang en cykelhjelm i julegave, og jeg havde absolut ikke ønsket mig en cykelhjelm, og jeg mente heller ikke, at jeg havde brug for den. Min mor vidste nok godt, at jeg ikke ville blive så begejstret for den. (Det hører med til historien, at cykelhjelme med god grund blev kaldt en æggeskal den gang – den lignede en, og den var tung og ulidelig varm at have på hovedet) Og min mor gav mig den ikke for at skuffe mig, men for at passe på mig. Af en eller anden grund mente hun, at jeg havde brug for den – og det havde jeg sikkert også.

Gud giver også af og til gaver, der skuffer os. Men ikke for at være ond eller fordi han ikke kender vores behov. Jeg kan ikke forklare, hvorfor han gør det – ikke sådan helt ned i detaljer. Men jeg ved, at han samtidig velsigner os på en eller anden måde. Måske ved at vise os, at han lider sammen med os, når vi er syge. Måske ved at åbne nye muligheder for os. Måske ved at give os noget mere. En uventet velsignelse midt i skuffelsen. Præcis som min mor også gav mig en ny cykel, det år hvor hun følte sig nødsaget til at give mig en cykelhjelm


Skrevet af:
Marie Jensby

Lagt på nettet 08.01.2008

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også