09.07.2014 12:00 Alder: 5 yrs
Forfatterprofil

Frihed fra synd og skyld

{1h} FOKUS Sundhedsprofessor Bente Klarlund Pedersen fortæller i et interview, hvordan hendes sociale og missionerende engagement er taget med fra Frelsens Hær. Men hun har også taget noget negativt med sig.

Foto: PhotoXpress.com

{1htxt}Dr. med. overlæge Bente Klarlund Pedersen er en missionerende sundhedsprofessor. Hun fortæller i et interview om hendes kristne opvækst på godt og ondt, der har været med til at gøre hende missionerende – ikke for Gud, men for et sundt liv. 

Ikke god nok

”Min familie var aktiv i Frelsens hær. Og der missionerer man. Man kæmper for en sag for at nå ud med sit budskab. Og det har givet mig en stor frimodighed – det får man, når man som 13-årig stiller sig op med guitaren foran en hel hal af slagteriarbejdere” siger Bente Klarlund i et interview i Fitliving, oktober 2012. Hun fremhæver også det sociale engagement i Frelsens Hær som noget af det positive, hun har taget med sig – også efter at hun forlod kirken.

Desværre tog hun også noget negativt med sig: ”Frelsens Hær har mange lighedspunkter med Indre Mission, og jeg er vokset op med nogle tunge begreber som skyld, synd og pligt. Og en grundfølelse af aldrig at være god nok – at jeg altid kunne være bedre.”

Elsket som du er

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på Frelsens Hær. Derimod ved jeg en masse om Indre Mission, som Klarlund sammenligner dem med. Jeg håber på og beder om, at både Frelsens Hær og Indre Mission må være væsentlig bedre end det, overlægen fik med sig.

Forhåbentlig er det missionerende og sociale engagement stadig brændende. Og forhåbentlig får vi forkyndt EVANGELIET! Får fortalt tydeligt, at Gud elsker dig – uanset dine eventuelle præstationer. At Gud gennem Jesus tilgiver dig din skyld og synd, så du ikke skal slæbe rundt på dem. At forholdet til Gud er et barne-forhold, hvor kærligheden er i centrum - ikke et arbejdsgiver-forhold, hvor pligten er i centrum. 

 


 


Forfatterprofil

Lagt på nettet 09.07.2014

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

No tags in list

Læs også