02.09.2000 12:00 Alder: 24 yrs

Skrevet af:
Hakon Christensen

Er det synd at onanere?

Er det synd at onanere?

Når man leder i Bibelen efter udtrykket onani, leder man forgæves. Det nærmeste, man kommer, er beretningen om Onan (1. Mosebog kapitel 38,4-10), som lod sin sæd spilde på jorden. Der er ingen tvivl om, at hans synd i den forbindelse - nemlig at han ikke ville være far til børn i sin brors navn - ikke siger noget om onani som sådan. Hvad så?

Onani eller masturbation er ikke nævnt som en særlig synd i Bibelen. Når vi vurderer handlingen ud fra en kristen tankegang, skal vi derfor se det i en større sammenhæng: Seksuelt samliv er givet som en stor gave til mand og kvinde i ægteskabet. Hvis man dyrker seksuel stimulation isoleret, for sig selv, bliver det en noget amputeret form for sex, og det er måske derfor, at onani for mange mennesker er forbundet med en umiddelbar skyldfølelse. Desuden kan det for nogen af dem, der har fået det som fast praksis at få udløsning ved onani, blive et mønster, der er vanskeligt at udradere. Men det er samtidig rigtigt at sige, at Bibelen nævner adskillige andre synder meget konkret, som vi burde have mindst lige så travlt med at komme til livs: misundelse, havesyge, bitterhed osv.


Skrevet af:
Hakon Christensen

Lagt på nettet 02.09.2000

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også