14.10.2018 19:02 Alder: 33 days
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

En retfærdig straf

Ild og svovl ville være en retfærdig straf for alle mennesker. Men Gud ønsker det ikke for nogen


Scott L from Los Angeles, United States of America

Komikeren Jonatan Spang har et comedyshow, der hedder ”Tæt på sandheden”, hvor han kommenterer aktuelle begivenheder på en måde, der både er tæt på sandheden og samtidig ret langt fra.

Det er ofte svært at afgøre, om hensynet til samfundskritik med bid i vejer mest – eller om det saglige stort set altid ofres til fordel for underholdningsværdien.

I et af sine shows kom han ind på det kirkelige. Han tog den katolske kirkes håndtering af de mange pædofilianklagede præster frem. Hans konklusion var, at der kan ikke findes nogen Gud. For havde Gud været til, så ville han for længe siden have straffet de pædofile præster og deres kirkeledelse, der dækker over dem, med ild og svovl. Her, synes jeg, at Spang er både tæt på sandheden – og milevidt fra den.

Tæt på

Hans udsagn er et godt eksempel på den sandhed, at mange mennesker, som er fremmede for kirken, vurderer Gud og kristendommen ud fra de kristne.

Hvis de kristne optræder uærligt og ukærligt, så er deres Gud garanteret ikke værd at samle på. Bibelen er tydelig omkring kristnes ansvar på dette område: Kristne repræsenterer den Gud, de tror på – både med deres ord og vore handlinger. Her er Spangs konklusion tæt på sandheden.

Langt fra

Gud ske lov er komikerens kritik samtidig helt skudt ved siden af. Pointen i kristendommen er, at Gud ikke her og nu lader ild og svovl regne ned over alle, der fortjener det. Så ville i øvrigt både Spang og undertegnede for længst være brændt op, for ingen af os er gennemført kærlige.

Pointen er, at Gud i sin kærlighed vælger selv at tage den retfærdige straf. Jesus tog den, da han hang på korset. Derfor tilbyder Gud nu, at vi alle kan komme til ham og få helt gratis tilgivelse.

Men den må naturligvis ikke misbruges, til at man som kirke ikke påtaler og handler, når man opdager skadelig adfærd.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også