12.09.2012 12:00 Alder: 7 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Eksamenssnyd

At få en anden til at bestå en mundtlig eksamen i stedet for selv at dukke op er ikke bare vanskeligt at slippe af sted med. Det er også snyd og bedrag. Og det var sådan, Jesus kom og frelste os.

En side ved Jesu gerning er, at han levede for os. Han har ikke bare taget alle vores synder. Han har også taget alle vores pligter. Han har opfyldt alle lovens krav med sin lydighed. Jesus levede for os, og hans retfærdige gerning fører til liv og retfærdighed for os.

Enæggedes bedrag

Lad os forestille os et par tvillinger, to drenge, som går i samme klasse i gymnasiet, og begge skal op til mundtlig eksamen i både matematik og fysik i slutningen af 3.G. Lad os bare kalde dem Peter og Søren.De to drenge er enæggede tvillinger, og de ligner hinanden til forveksling. Det er nærmest umuligt at se forskel. Deres forældre har svært ved det, og deres lærere på gymnasiet kan slet ikke se forskel.

Og hvad gør et par enæggede tvillinger så, når begge skal op i de samme to fag? Tja, de udnytter læseferien effektivt, og Peter læser op til fysikeksamen og kun det, og Søren læser til matematikeksamen, og kun det. Peter går op i fysik to gange ved den samme lærer, første gang kommer han ind som Peter og anden gang som Søren. Og Søren går op i matematik to gange.

Gud snød

Det er snyd, men midt i sådan en uærlig historie om eksamenssnyd, er der en opbyggelig pointe. Nemlig denne: Jeg bestod min eksamen, fordi min bror gik op i stedet for mig.

Det er sådan, vi bliver frelst. Gud har fra evighed bestemt sig for en løsning, som er helt fantastisk: Han sender en, der ligner os, som kan klare lovens krav. Det, som vi ikke kunne, det gjorde Gud selv, da han sendte sin søn. 


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Lagt på nettet 12.09.2012

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også