29.10.2014 12:00 Alder: 5 yrs
Forfatterprofil

Dyre rettigheder

{1h} FOKUS Skal dyr have rettigheder ligesom mennesker? Er det forkert at eje dyr og lade dem opfylde menneskers behov? Midt i denne hede diskussion må vi fastholde, at vi mennesker har nogle dyre rettigheder, der er langt mere værd end menneskerettigheder!

Foto: istockphoto.com

{1htxt}Ifølge tidens forkæmpere for dyreret, så må vi i fremtiden ikke spise dyr og ikke spærre dem inde i f.eks. zoologiske haver. Dyr skal beskyttes af "dyrerettigheder" på samme måde som vi har "menneskerettigheder."

Dyr og mennesker

Bibelen er meget klar på, at Gud skabte både dyr og mennesker. Menneskene blev skabt i Guds billede, så de kunne elske ham og hinanden. Det kan dyrene ikke. Der er en væsens-forskel på dyr og mennesker.

Vi skal behandle dyrene så godt som muligt i respekt for dem og deres fantastiske skaber. Vore medmennesker er vi derimod kaldet til at elske og behandle som personer, vi holder rigtig meget af.

Det er godt at have love mod dyremishandling og aftaler om beskyttelse af truede dyrearter. Vi mennesker har desværre meget skidt på samvittigheden over den måde, vi forvalter naturen på. Men dyr har ikke status som mennesker og har ikke krav på samme slags ”rettigheder”.

Dyre rettigheder

Selv om menneskerettighederne er nogle meget vigtige pejlemærker, er der nogle rettigheder, der er langt vigtigere. Bibelen siger, at Gud giver nogle mennesker ret til at kalde sig ”Guds børn”! Det er ikke nogle billige politiker-ord. Den ret har Gud købt vildt dyrt. Han betalte for disse rettigheder med sit eget blod, da Jesus døde på korset. Gud betalte prisen.

For Gud er vi mennesker ikke alene nogle, der har rettigheder. Vi er elskede! Elskede af Gud. Der har vi grundlaget for vores uendelig store værdi. Du er elsket af Gud. Han tilbyder også dig de dyre rettigheder: at du må være et af hans børn!

Jeg håber, du har sagt ja tak til denne gave!

 


Forfatterprofil

Lagt på nettet 29.10.2014

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

No tags in list

Læs også