31.08.2016 00:00 Alder: 1 year
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Den kan jeg leve på for evigt

Da Sebastian Cappelen lavede hole-in-one i golfturneringen Made in Denmark, udbrød han begejstret: "Den kan jeg leve på for evigt". Som kristen har jeg en særlig grund til at juble det samme.


Foto: Getty Images/Wavebreak Media

Made in Denmark

"Jeg er ligeglad, hvordan jeg spiller i morgen. Min turnering er hjemme. Det er en god en af have i baghånden, hvis det ikke helt går helt godt i morgen", grinede Sebastian Cappelen efter at have lavet hole-in-one, ”Den kan jeg leve på for evigt!”.

Naturligvis mente han det ikke bogstaveligt. Men man mærker den totale begejstring og overraskelse og lykkerus, der fulgte efter denne fantastiske præstation. At der fulgte gode præmier med, var nok slet ikke i fokus. Det var selve det vidunderlige ved hole-in-one på denne bane og dette hul (16).

Cappelen sluttede, så vidt jeg har kunnet se, på en delt 26. plads. Men han er nok alligevel en af de spillere, der drager videre fra Made in Denmark med de bedste minder.

Made in Heaven

Da jeg tilbage i mine gymnasieår begyndte at tro på Gud og Jesus, og det virkelig gik op for mig, hvad det betød, havde jeg nok cirka samme følelse som Cappelen: ”Det her er så stort, at nu gør det ikke så meget, hvad der ellers kommer! Det her kan jeg leve på for evigt!”.

Jeg tænkte ikke lige den formulering, men jeg kan huske, at det blev en kæmpe glæde og tryghed, at jeg nu turde tro på, at jeg havde evigt liv hos Gud og dermed den totale tryghed på den lange bane.

Forskellen på golf og kristendom ligger på det her plan i, at mens man selv skal præstere i golf, så er det en anden, der har præsteret i kristendommen. Nemlig Jesus, der lavede verdens største hole-in-one ved at besejre døden og Djævelen i ét hug og tre dage senere opstod af graven!

Made in Mondays

Cappelens glædesrus damper nok desværre af med tiden. Min spontane jubelglæde har også dampet op og ned gennem årene som kristen.

Hverdagen slider altid på de store glæder. Måske mindes Cappelen sin triumf hver gang han bruger sin ekstragevinst: en Garia-bil (super-golfbil). Jeg går i kirke blandt andet for at blive mindet om den sejr, Jesus vandt til mig og at den kan jeg leve på for evigt.

Får man som kristen også en ”Garia-bil” at køre rundt i livet igennem? Nej, men man får et helt særligt fællesskab med andre kristne, der for mig har været den absolut bedste sidegevinst, jeg kunne ønske mig!


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også