21.09.2011 12:00 Alder: 6 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Den intolerante Jesus

Vi fremhæver meget gerne Jesus for hans kærlige, imødekommende og overbærende sindelag. Men Jesus vendte ikke altid den anden kind til. Nogle mennesker mødte han med fordømmelse.

Jesus var ikke altid lige imødekommende og forstående over for dem han mødte. Der findes en del beretninger i Bibelen, som viser en anden side af Jesus end den vi ofte fremhæver og priser. Nemlig Jesus som afvisende, vred og intolerant. Ikke fordi han var lunefuld og utilregnelig. Men fordi Jesus gennemskuede mennesker og mødte dem på en helt igennem ægte måde. På en måde som ofte overraskede selv hans betroede venner.

Når han overraskede sine omgivelser, skyldtes det ofte, at han dømte mennesker omkring sig anderledes end de fleste. Han rakte hånden ud til dem, som samfundet og dets ledere afviste: de prostiturede, landsforræderne, de spedalske og de fattige. Men også til dem, som trods deres status indrømmede deres fejl og hjælpeløshed. Derimod fordømte han de selvretfærdige og dem som mente, at de havde deres på det tørre og derfor ikke havde brug for ham. De succesrige og dem, som andre ofte så op til.

Hvis vi møder Jesus med mistillid og anklager og ikke mener vi har brug for den frelse og tilgivelse, som han kommer til os med, så er det ikke længere den kærlige og imødekommende Jesus vi møder, men derimod den strenge og fordømmende Jesus. Så møder han os som han mødte sin tids farisæere og skriftkloge. Så møder vi Jesus som den intolerante og den afvisende.


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også