06.06.2006 12:00 Alder: 11 yrs
Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

Børnearbejde og pålægschokolade

Pålægschokoladen på vores morgenbord er lavet af kakaobønner, høstet af børnearbejdere under slavelignende forhold. Det er den barske sandhed, som den svenske menneskeretsorganisation SwedWatch i sidste uge fik medierne til at vise interesse i. Det handler om børn der arbejder med store knive, sprøjter med pesticider uden beskyttelse, bærer på alt for tunge byrder og arbejder i alt for mange timer, så der hverken bliver til skolegang eller leg. De slides op fysisk, forbliver analfabeter og mister mulighederne for at løfte sig ud af fattigdommen.

Pålægshokolade 210

Egentlig ikke nogen nyhed. Der har før været fokus på det, og for 4 år siden indgik de store chokoladeproducenter i Europa og USA en aftale, hvor de forpligtigede sig til at gøre noget ved det. Hvor meget der er sket, ved jeg ikke. Aftalen udløb sidste sommer, og deres mål blev ikke nået. I dag skønnes det, at mindst 280.000 børn i Vest-afrika, hvor hovedparten af verdens kakaoproduktion foregår, arbejder under meget kritiske vilkår.

Morgenmad og bismag

Nu kan enhver forargelse som regel slås ned, og i hvert fald dulmes lidt, med forklaringer, der pludselig får det hele til at se meget nuanceret ud, og slet ikke så sort/hvidt som det i første omgang ser ud. Sådanne artikler fulgte naturligvis efter, selv lederen i Jyllands Posten i dag d. 6. juni, som nærmest nedgør de politisk korrekte, der nu i deres forargelse vil reagere med at holde sig fra chokoladen. Dét er ifølge Jyllands Posten ikke nogen god idé, for så forringer man de kakaodyrkende bønders forhold yderligere. Jeg er ikke den, der kan gennemskue en her og nu løsning på problemet. Men chokoladen har fået en bismag – en ubehagelig bismag, og det må jeg forholde mig til.

Livet på min egen ø

Meget ofte føler jeg, at jeg lever mit liv på en lille fredelig isoleret privilegeret ø. Det er uden for min verden, at alle de store problemer og ulykker rammer, og hvor fattigdommen og afmagten er en konstant trussel. Når jeg sidder ved morgenkaffen med frisk brød og pålægschokolade, og snakker med familien om sommerens ferieplaner, ja så er mine vilkår meget meget langt fra den mor i Ghana, der ikke ser anden mulighed end at lade alle sine børn slide med kakaobønnerne, for at de kan få nok ud af det. (Priserne er helt i bund, for vi vil jo helst ikke betale mere end højst nødvendig for vores pålægschokolade eller en marsbar)

Alt mit er dit

De forhold gør mig bevidst om, at jeg har fået meget givet. Jeg skal stå til ansvar overfor Gud for den måde, hvorpå jeg forvalter det, der er mig betroet. Min privilegerede hverdag er ikke et liv på en isoleret ø. Sådan har Gud ikke tænkt det. Mit liv skal række ud over mine egne snævre cirkler, og i stedet for at lade mig lamme af afmagt eller vælge at resignere, når jeg synes, at verden bliver for stor, for uretfærdig og for hård, ja så må jeg bede Gud om at kalde og lede mig. Det er min tillid til Gud, at han kender mit liv, og han udruster mig til de opgaver han lægger hen for mig, og hvis chokoladen har fået en bismag, så skal jeg ikke ignorere det.

Bøn

Bøn er ikke en flugt væk fra verden, sådan som det ofte er blevet tolket. Bøn er den kraft, der kan åbne vores øjne for verden omkring os, og bøn er den måde, hvorpå Gud kan røre os og flytte os og kalde os. Derfor vil min bøn være: Kære Gud, alt mit er dit – alt, hvad jeg har, er givet mig af dig. Lad din ånd fylde mig, så jeg i tanke, tale og handling tjener dig og din vilje – dig til ære og min næste til gavn. Amen.


Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også