08.09.2003 12:00 Alder: 14 yrs
Carsten Fonsdal Mikkelsen

Skrevet af:
Carsten Fonsdal Mikkelsen

Åndelig Anoreksi

Mennesket er skruet sådan sammen, at det skal have noget at leve af. Det gælder fysisk, men det gælder også åndeligt. For også det åndelige liv har brug for fast føde for at overleve. Og her er det jeg spørger: Lider du af åndelig anoreksi? 

Supper_gif.gif

Rådgivning om Spiseforstyrrelser (ROS) skriver på deres hjemmeside: "Anoreksi er, når man sulter sig ned under 50-75% af sin normale vægt. Selv livstruende tynd ser anorektikeren sig selv som værende fed." Og et andet sted på hjemmesiden skriver ROS: "I dag er slankhed et udtryk for succes og kontrol over sit eget liv. Mange tror at selvfornægtelse og selvdisciplin er de største dyder. Ved at kontrollere sit madindtag, oplever anorektikeren, at det er muligt at kontrollere verden omkring sig."

Jesus siger: "Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden." (Johannesevangeliet kapitel 6 vers 51)

Åndelig anoreksi opstår, når man afviser, at have Jesus som herre i sit liv og i stedet udøver selvdisciplin og nægter sig selv retten til Jesus i et forsøg på at tage kontrollen selv. Men den går ikke…

Vi har brug for Jesus for at kunne opretholde livet. Kun det brød han giver os er godt nok til at vi kan leve af det. Hovedingrediensen i brødet består af Jesus selv. Ved at dø i stedet for os gav han os en uvurderlig gave, og blev, billedligt talt, til det brød "som gives til liv for verden".

Bordet er dækket. Spis og lev af det, ved at tage imod Jesus som Herre i dit liv.


Carsten Fonsdal Mikkelsen

Skrevet af:
Carsten Fonsdal Mikkelsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også