21.11.2012 12:00 Alder: 6 yrs
Gunner Jensen

Skrevet af:
Gunner Jensen

Den gamle opskrift

"Ny forbedret opskrift". Sådan ser man indimellem, at der står på mad, man køber i supermarkedet. Spændende, tænker man. Godt med noget nyt! Fornyelse er en god ting. Det hjælper med til, at man ikke bare bliver ved det gamle og vante. Og når opskriften endda er forbedret, er det vel bare glimrende!

"Ny forbedret opskrift". Sådan ser man indimellem, at der står på mad, man køber i supermarkedet. Spændende, tænker man. Godt med noget nyt! Fornyelse er en god ting. Det hjælper med til, at man ikke bare bliver ved det gamle og vante. Og når opskriften endda er forbedret, er det vel bare glimrende!

Ser spændende ud

Jeg har oplevet, at det virkelig var en forbedret opskrift. Nye krydderier gav maden et ekstra pift. Slagteren havde ret. Det var et fremskridt!

Men min positive indstilling fik sig et knæk, da jeg en dag havde ladet mig lokke af supermarkedets medisterpølse, lavet efter en "ny forbedret opskrift". Lækker så den ud på spisebordet, men skuffelsen var stor, da jeg satte tænderne i den. En ny opskrift var der bestemt tale om, men den var mere forandret end forbedret!

Derfor er jeg klog af erfaring blevet lidt skeptisk, når der står "ny forbedret opskrift" på varen i køledisken. Særligt når det gælder de traditionelle danske madvarer. Jeg vil hellere have den gode gamle medisterpølse, lavet efter den klassiske opskrift.

Kogebogen

Når det gælder mad er smag og behag som bekendt forskellig. En anden og mere alvorlig sag er det med den åndelige mad. Det sker, at nogen forsøger at sælge en ny og forbedret udgave af kristendommen. Spændende og interessant kan den se ud. Men her gælder det, at den ægte vare lavet efter den klassiske opskrift er den bedste og sundeste. En ny forbedret opskrift på kristendommen er der god grund til at forholde sig skeptisk til.

Heldigvis er vi ikke overladt til vores egne subjektive meninger. Når det gælder den åndelige mad, har vi en kogebog, som vi kan holde os til Bibelen.

Der er ikke brug for nogen ny forbedret opskrift på kristendommen. Bibelen alene afgør, hvad der er sand kristendom, og Bibelens budskab om Jesus, som kom til verden for at frelse syndere, er det, som vi mennesker har brug for at leve af hver eneste dag!


Gunner Jensen

Skrevet af:
Gunner Jensen

Lagt på nettet 21.11.2012

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også