06.07.2011 12:00 Alder: 6 yrs

Skrevet af:
Christie Roer Petersen

Bordfodboldspiller

Kan livet perspektiveres til en bordfodboldspillers? Og hvis ja, har vi så ikke misforstået noget?

Jeg er med på holdet, nede i banen. Gud er taktikeren, som styrer stavene. Allerede her går billedet galt i byen, fordi Gud gav mig egenviljen og aldrig ville styre mig.

Jeg er placeret i en verden, hvor jeg ikke har hele overblikket. Jeg kan ikke se hele taktikken bag det evigt igangværende bordfodboldspil. Dog er jeg med i spillet, med på holdet.

Taktikeren

Jeg ved, at der findes nogen uden for banen, en taktiker. Min tillid til denne gør, at jeg kan holde fokus på banen, lade ham være den udefrakommende, ham med overblikket. Gud har ikke bare stanget mig op på en pind og bestemt, hvem der skal være evig højre og venstre fløj. Gud har en langt større taktik.

Spillene fungerer lidt anderledes. Jeg oplever, at jeg taber og vinder, men det har ingen højere betydning. Jeg får lov at være en dårlig taber, stå uforstående over for taktikeren, råbe ad ham, men jeg er stadig med på banen.

Guds store taktik er, at jeg skal forstå, at jeg er på hans bane, uanset om jeg taber eller vinder mine små kampe. Hans fokus er, at jeg forstår, at han er taktikeren, og at han vil mig det godt.


Skrevet af:
Christie Roer Petersen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også