05.06.2009 12:00 Alder: 9 yrs

Skrevet af:
Frede Møller

Den rige mands gravsten

1. søndag efter trinitatis:

På en kirkegård et sted i Tyskland skal der stå to gravsten med næsten samme indskrift forneden. På den ene står der: Vergeben (Tilgivet). På den anden står der Vergebens (Forgæves)

miniprædiken

Miniprædiken til 1. øsndag efter trinitatis:

På en kirkegård et sted i Tyskland skal der stå to gravsten med næsten samme indskrift forneden.

På den ene står der: Vergeben (Tilgivet). På den anden står der Vergebens (Forgæves).

Det kunne have været gravstenene over de to personer, vi hører om denne søndag:

Den fattige Lazarus, som i virkeligheden var rig, fordi han midt i sin elendighed ejer troen på Jesus, som frelser. Det siger hans navn, for det betyder "Gud hjælper". Derfor var han tilgivet.

Den rige mand, som i virkeligheden var fattig, fordi han ikke havde andet end sine penge og sit flotte hus, og det kunne han ikke tage med sig, da han døde. Derfor var det hele forgæves.

Din gravsten

Hvad skal der stå på din og min gravsten engang?

Det kommer an på, om vi vil lytte til, hvad Gud selv siger til os gennem sit ord.

Vil vi det, hører vi dommen over vort liv, men også budskabet om den frelse, som vi ejer, når vi tror på Jesus Kristus. Det er den frelse, som får dig til at huske den fattige Lazarus, som ligger uden for din dør, så du hjælper.


Du kan høre mere om dette i kirken på søndag, hvor prædiketeksten er fra

Lukasevangeliet 16,19-31

 

Prædikenteksten

Jesus sagde: "Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår."



"Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød."


" 'Fader Abraham!' råbte han, 'forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer.'"



"Men Abraham svarede: 'Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra.'"



"Da sagde han: 'Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested.'"



"Men Abraham svarede: 'De har Moses og profeterne, dem kan de høre.' 'Nej, fader Abraham!' sagde han, 'men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig.'"


"Abraham svarede: 'Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.'"



Læs alle søndagens tekster her.



Bibelteksten er fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992

© Det Danske Bibelselskab 1992.

 


Skrevet af:
Frede Møller

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også