27.11.2007 12:00 Alder: 11 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Julekrig i Fredensgade

Overskriften for denne artikel ligger tæt på overskriften for et indslag i TV2 Østjylland for en uges tid siden. Det blev hurtigt klart, hvad sagen handlede om: Fredensgade i Hinnerup er åbenbart verdensberømt i området - sidste år besøgte 30.000 gaden i december måned! Her har alle husene nemlig kappedes om de største og mest spektakulære lysshow! Det skulle være helt vildt!

Julekrig i Fredensgade

Indslaget i TV2 Østjylland handlede om en tilflytter - stakkels Frede - der uforvarende købte hus på denne gade, og slet ikke kunne følge med den første december måned, han boede der! Men nu er han med på legen: hans hus skal ikke stå tilbage for noget, når der på fredag, den 30. november kl. 20:00 tændes for Fredensgade!

Hans motto med sin udsmykning er: "Fredens budskab til Fredensgade". Altså julefreden - den fra marken og hyrderne og krybben og alt det… Så selvfølgelig er Frede i gang med at bygge et stort skur, hvor en gigantisk julekrybbe kan stå! Han ser det slet ikke som en "krig" - det er bare noget, der binder naboerne sammen. Men selvfølgelig er der lidt konkurrence: hvem finder på noget helt nyt i år? Og Frede glæder sig til at se, hvad de andre har fundet på.

Fredens budskab til Svendsgade

Well - jeg bor på Svendsgade og vores lyskæder syner vist ikke af meget i forhold til Fredensgade (men så sparer vi den elregning). Men jeg vil faktisk gerne tage kasketten af for Frede og hans projekt! At få fortalt om julefreden! At få - som han sagde i interviewet - fortalt om det Lys, vi egentlig fejrer her til jul. Han må jo mene Jesus, hvis fødsel vi jo netop fejrer i julen.

Men - ok, i det små: jeg vil prøve at gå ind i december med mottoet: "Fredens budskab til Svendsgade!" Jeg overvejer at lave en engel i lyskæde - man kan købe nisser og hjerter og rensdyr og juletræer i lys - men jeg har ikke set engle i lys. De var da ellers de eneste, der lyste af sig selv i den første rigtige jul! Så: mit projekt er nok at lave en lysengel: Fredens budskab til Svendsgade!

Glædelig adventstid!

Du kan se det nævnte indslag på TV2 Regionernes websted.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også