03.05.2006 12:00 Alder: 12 yrs

Skrevet af:
Peter Nikolajsen

Flertallet har ikke altid ret

I gamle dage var almindelige mennesker overbeviste om, at jorden var flad, og hvis man sejlede for langt ud på vandet, ville man falde ud over kanten og dø. Alle var overbeviste om, at jorden var flad, det var det mest naturlige i verden, og det blev der ikke stillet spørgsmål ved.

Alene i flokken 100

Alene i flokken 210

Det undrer mig ikke, hvis nogle af de søfolk, Christoffer Columbus havde med på sin første rejse, var overordentligt bange, da de sejlede til Amerika. Christoffer Columbus og Europas lærde var de eneste, der var overbeviste om, at jorden ikke var flad. De har virkelig haft en stærk overbevisning om, at de havde ret. I dag ved vi, at de havde ret. Jorden er rund, det kan vi se på billeder fra rummet. Men dengang var det noget andet.

Jeg har lige været i Montenegro på Balkan. Der er meget få evangeliske kristne. Vi besøgte blandt andet to kristne piger i Kotor, som sammen med to andre er de eneste evangeliske kristne i byen på ca. 60,000 mennesker. De følte sig meget alene i troen på, at Jesus lever og ikke er død. De føler sig sikkert på samme måde som Christoffer Columbus gjorde, dengang han var en af de eneste, der troede, at jorden var rund. Pigerne, som vi mødte, er overbeviste om, at der lever en Gud, som de ikke kan se. Men det er svært for dem at bevare troen, når de til tider føler sig som de eneste i hele verden, der tror på det.

Jeg tror, det er nemmere at bevare troen på Gud i Danmark; vi er flere, som kan bekræfte hinanden i de erfaringer og oplevelser, vi har haft i livet med Gud. Men disse to piger er helt alene, de har ingen at dele deres tro med. Stadig tror de dog, at der findes en Gud, som elsker dem og har omsorg for dem.

Columbus tvivlede med garanti lidt, og var måske også lidt nervøs da han satte ud fra havn. Han stolede på sin teori, og han fandt ud af at han havde ret da han så Amerika. Men kristne har ikke på samme måde et bevis. Vi har kun Bibelen og de erfaringer, vi selv gør med Gud som vores bevis, vi har ikke noget 100% sort på hvidt, og det kan være svært at forstå. Vi kan også tvivle, det gjorde de to piger også, men de holder fast. De går mod strømen og flertallet, det kræver en stærk tro, beundret jeg disse to pigers for. De har troet på Gud i flere år, selvom de er de eneste i mange miles omkreds. Men engang vil vi og de få et svar på om Gud findes, og måske har flertallet ikke altid ret.


Skrevet af:
Peter Nikolajsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også