03.10.2005 12:00 Alder: 12 yrs

Skrevet af:
Christian Kofoed Schmidt

Tillid på Mt. Blanc

”Han gav mig ro,” fortæller Ulrik om den guide, der ledsagede ham i bestigningen af Europas top. Selvom Ulrik ikke før havde klatret i bjerge var han tryg fordi, der var en erfaren guide, som han havde tillid til.

Ulrik Torp Pedersen 100

Ulrik Torp Pedersen 210

I August 2003 havde 33 år gamle Ulrik Torp Pedersen fra Risskov planlagt at bestige Europas top, Mont Blanc. Han havde aldrig før prøvet at klatre i bjerge, og folk omkring ham havde også deres betænkeligheder ved det.

”Det skulle bare prøves,” fortæller han. ”Vores guide var vant til terrænet, så vi måtte have tillid til, at han ledte os sikkert igennem. Det var grænseoverskridende.”

Forcere en gletscher

Ulrik fortæller, hvordan især én dyb sprække i en gletscher gjorde indtryk. Sprækken var to meter bred, og han kunne ikke se bunden, men bare et sort dyb.

”Havde sprækken været en å, så havde vi jo bare sprunget over, men det var for farligt her. Væggen på sprækken kunne skride, og det kunne blive fatalt. Guiden ledte os hen til en smal naturskabt bro af sne og is. Den var vel ca. 40 cm bred.

Jeg var ikke helt tryg ved den snævre bro, selvom guiden gik foran. Jeg spurgte, om ikke der fandtes en anden vej. Men guiden forsikrede mig, at broen kunne bære, og at det var den nemmeste rute.”

Det gik godt for Ulrik. Han kom sikkert over, og turen kunne fortsætte. Desværre nåede de aldrig toppen. Vejret blev for varmt, og klippestykker så store som køleskabe faldt ned fra bjerget, da sneen ikke længere kunne holde dem på plads.

”Jeg var ærgerlig over, at måtte vende om, når vi nu var på vej. Men samtidig var det for meget at satse livet for at nå den top.”

Tillid til guiden

Oplevelsen blev stor for den uerfarne klatrer. Han måtte have fuld tillid til, at guiden vidste bedst. Men det er nu ikke den eneste gang, det har været nødvendigt med tillid.

”Jeg har af og til stået i svære valg, hvor jeg ikke vidste, om det ville ende godt eller skidt. For eksempel arbejdsskift, som var uoverskuelige for mig. Ville jeg kunne klare de nye udfordringer, og finder jeg mig til rette i dem?

Jeg oplevede den gang på gletscheren, at det hjalp at have en guide med. Men det samme oplever jeg faktisk også i min hverdag.

Jeg beder tit Gud om at hjælpe mig med de svære ting. Og så tror jeg, at Gud vælger den rigtige vej for mig. Ligesom guiden gjorde. Den ser ikke altid nem ud for mig, men Gud ved bedst.”


Skrevet af:
Christian Kofoed Schmidt

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også