13.04.2005 12:00 Alder: 13 yrs
Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

Hvad paven lærte mig

Jeg havde ikke gjort mig forestillinger om, at pavens død ville skabe den slags reaktioner, Rom blev pludselig centrum for et hidtil uset fremmøde af statsmænd og officielle deltagere fra hele verden. Der blev kæmpet om pladserne for at få lov at vise deltagelse og respekt. Millioner af helt almindelige mennesker stimlede sammen i gaderne i dagevis, og en gigantisk mediesatsning, der normalt ville betyde måneders intense forberedelser, blev sat på benene i løbet af få dage.

Gravsten 100

Gravsten 210

Fokus 13.04.2005

Det skal være klart med det samme, at jeg ikke er kvalificeret til at bidrage med nogen øget indsigt om paven, der er sagt og skrevet så meget de sidste uger, og du vil ikke blive klogere på paven ved at læse denne artikel. Men jeg har lært noget af ham efter denne helt overraskende globale opmærksomhed, som hans begravelse fik. Jeg har lært noget om, at et menneske kan sætte dybe spor, der skaber en enorm respekt - selv blandt de dybt uenige, og jeg ser det som spor til efterfølgelse.

På tværs af land og stand

Jeg havde ikke gjort mig forestillinger om, at pavens død ville skabe den slags reaktioner, Rom blev pludselig centrum for et hidtil uset fremmøde af statsmænd og officielle deltagere fra hele verden. Der blev kæmpet om pladserne for at få lov at vise deltagelse og respekt. Millioner af helt almindelige mennesker stimlede sammen i gaderne i dagevis, og en gigantisk mediesatsning, der normalt ville betyde måneders intense forberedelser, blev sat på benene i løbet af få dage. Politiske topmøder og kongelige bryllupper blev flyttet, og der var arrangeret mindehøjtideligheder verden over. Det er klart at her efter begynder de forskellige analyser at dukke op. Hvad var der lige der skete? Hvorfor blev reaktionerne så gennemgribende på tværs af stand og land?

Tro og liv hænger sammen

Jeg har ikke det samfundsmæssige og politisk analytiske bud på det, og jeg ved ikke hvad Bush, Blair eller Fogh følte, da de stod ved pavens kiste, men jeg kan mærke noget inde i mig selv, når jeg ser den døde pave for mig, som vi så ham på TV og i aviser, en død krop uden mulighed for at vende tilbage til livet. Han har givet mig en stærk påmindelse om at tro og liv hænger sammen, og han gjorde det klart, at det kan skabe respekt at formidle Guds ord og moral ind i en tid, der ikke altid synes særlig modtagelig.

Paven var udfarende med kommentarer om alle humanitære katastrofer, krige, fattigdom, uretfærdighed, misbrug og moralsk forfald. Mange af hans synspunkter faldt ved siden af tidens krav, og den politiske løsning var heller ikke entydig og vejledende - og i øvrigt sjældent et mål. Men hans udmeldinger var et direkte kald til sig selv og alle om at være tro mod Gud, så langt som han kunne tolke Guds plan for mennesket.

Gud kan bruges til alt, vil man sige når man kigger på den politiske scene. Bush havde efter sin egen overbevisning Gud med i Irak-krigen, og Paven havde efter sin overbevisning Gud med i sin helt åbne modstand mod Irak-krigen, så respekten skabes ikke i første omgang af, om man har ret, men ved at være et helt ægte menneske, der ikke blot sidder med en hellig tro og overbevisning for sin egen skyld, men som tager det seriøst, at med ens tro følger et ansvar og det må og skal sætte spor.

Pave i maven og ben i næsen

I Danmark er der ikke nogen, der har en pavelig position, men vi har mange, rigtig mange kirkelige ledere, politikere, samfundsaktive borgere, der ønsker at være tro mod Gud i deres liv. Hvordan ville det se ud, vist lidt flere havde en lille pave i maven og ben i næsen, og var langt mere udfarende, så det blev synligt at tro og liv hænger sammen – ikke med det mål at afstikke politiske løsninger, men med det mål at kalde til troskab mod Gud og tillid til ham der er Livets skaber?

Når jeg kigger på Pavens kiste, og mærker efter om han satte spor i mit liv, så slipper jeg ikke med ovenstående opråb, så ved jeg nemlig at Paven havde sin position og plads, men jeg har min, og mit liv og min tro er heller ikke bare for min egen skyld. Den første pavebegravelse jeg kan mindes lærte mig derfor at: Troen er et kald til at være lydig mod Gud, og troen er en tillid til, at Gud vil sin skabning det bedste. Og så kan man godt tilføje: Gud giv mig kærlighed, visdom og mod.

På den baggrund vil jeg sige: Æret være Pavens minde!


Benna Asmussen Hørlück

Skrevet af:
Benna Asmussen Hørlück

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også