30.08.2004 12:00 Alder: 14 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Bøsser – et våben i valgkampen?

Dybest set er det aldrig flertallet, der bestemmer i Guds kirke – det er Gud selv! Så véd jeg godt, at Guds mening kan forstås forskelligt – og det gør den sandelig også i den Danske Folkekirke. Også omkring spørgsmålet om homofili. Men mit ærinde er alligevel, at kirken ikke skal styres via folketinget. Kirken skal styres af sig selv.

Regnbueflag

Regnbueflag

Et af de hedeste emner i medierne nu er nogle politikeres udtalelser omkring vielse af homofile par. Lad mig med det samme sige, at selve spørgsmålet om det at have homoseksuelle følelser er en meget kompliceret og ofte smertelig sag. Den vil jeg slet ikke prøve at gøre noget ved i dette korte indlæg. Men se gerne vores temaside, hvor der er link til uddybende artikler.

Men jeg vil kommentere den politiske side af sagen. Landsforeningen af bøsser og lesbiske er vel i sig selv en lille organisation, men formår i disse år at have stor politisk indflydelse. Og nu lader det til at politikere fra flere fløje vil støtte en af landsforeningens hjertesager: kirken skal åbne op for vielse af homofile par.

Er kirken demokratisk?

Umiddelbart lyder det jo positivt, at mindretal også skal have lov til at leve sådan som de gerne vil. Vi skal ikke diskriminere. Vort samfund skal være demokratisk og rummelig. I princippet er jeg meget enig. Men der er nogle strukturer, der ikke skal være demokratiske. Kirken kan sagtens have nogle demokratiske strukturer omkring valg af menighedsråd og den slags. Men dybest set er det aldrig flertallet, der bestemmer i Guds kirke – det er Gud selv!

Kirke-politik drives af kirken!

Så véd jeg godt, at Guds mening kan forstås forskelligt – og det gør den sandelig også i den Danske Folkekirke. Også omkring spørgsmålet om homofili. Men mit ærinde er alligevel, at kirken ikke skal styres via folketinget. Kirken skal styres af sig selv. Så politikerne tager efter min mening fejl. De kan ikke bestemme over kirken. De bør lade være med at tage emnet op som et politisk emne. Det er måske nok et kirkepolitisk emne – men i givet fald et emne, som kirken selv skal afgøre!

Valgkamp

Nogle kommentatorer har hævdet at politikernes egentlige baggrund for disse udtalelser ikke er omsorg for bøsser og lesbiske – men et forsøg på at skaffe flere stemmer til det kommende valg! Jeg håber ikke at det passer. Men under alle omstændigheder er det blevet et emne, vi helt sikkert vil møde i valgkampen. Medmindre nogen får gjort det helt klart, at det slet ikke hører hjemme i en valgkamp. Det hører hjemme i kirkens indre rum. Og her er mange ting at tale om og handle på. For de mennesker, der oplever sig homofile, har helt sikkert brug for hjælp og støtte – ikke for fortielse, afvisning eller fordømmelse. Men skal jeg afsløre, hvad jeg ville sige i debatten i kirkens indre rum, så ville det være to ting:

Bibelen giver efter min mening slet ikke mulighed for at vie eller velsigne homofile par. Og: vi hjælper dem dybest set slet ikke ved at støtte dem i at leve deres homoseksualitet ud – men ved at hjælpe dem til at få en bedre seksualitet. Men alt det hører en dybere behandling af emnet til…


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også