24.05.2004 12:00 Alder: 14 yrs

Skrevet af:
Frede Møller

Jeg elsker dig

Ordene er meningsløse, når de står med kridt på en tavle, men når fx en dreng siger sådan til en pige, er det anderledes. Så kommer der liv i dem! Pinsen er højtiden, hvor Gud puster liv i ordene ”Jeg elsker dig”! Det er nemlig Gud, der siger disse ord - til dig og mig.

”Jeg elsker dig!” skrev en præst engang på tavlen i konfirmandstuen.

”Ordene er meningsløse, når de står med kridt på en tavle”, sagde han. ”Men når fx en dreng siger sådan til en pige, er det anderledes. Så kommer der liv i dem!”

Pinsen er højtiden, hvor Gud puster liv i ordene ”Jeg elsker dig”! Det er Gud, der siger disse ord - til dig og mig.

Det handler om Gud, der elsker os mennesker, så han ofrer sig for vor frelses skyld. Det handler om Jesus, som lider og dør, og som på den måde baner vej for os til Gud.

”Elsker du mig?” spørger han nu. Det vil sige: Har du set, at du ikke kan undvære mig?

Hvor det sker, er det Gud selv, der puster til os mennesker! Så vi forstår, at vi ikke er svigtet og glemt af Gud, men at han er hos os hele tiden.

”Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer”, sagde Jesus. Pinsedag kom han til os – i Helligånden! Det er bare spørgsmålet om at få øje på ham!

”Jeg lever, og I skal leve," siger han. Dejligt at vide det!

Du kan høre mere om dette i kirken denne søndag, hvor prædiketeksten er fra Johannesevangeliet kap. 14, vers 15-21


Skrevet af:
Frede Møller

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også