23.04.2004 12:00 Alder: 14 yrs

Skrevet af:
Kirsten Enggaard Brunhøj

Bibelen vinder

Da Kristian gik på HTX havde han en virkelig god dansklærer, som vakte hans interesse for at skrive. "Jeg syntes, det var sjovt og en god måde at få noget ud på. Det, der optog mig, dykkede jeg ned i og sluttede af med at skrive om det. Det fortsatte, og jeg har nu skrevet i over fire år. Resultaterne prøver jeg på Bibelen, og den har ret hver gang," siger 21-årige Kristian Kappel fra Gjellerup.

Kristian Kappel

100 procent

Det ligger ikke til Kristian at tage tingene for givet. Han ønsker selv at undersøge og sortere.

"Det er en forvirret tid, vi lever i. Meget brydes op: moral, tradition og værdier er opløst og ubestemmeligt. Det er godt at lære af andre, men i mange tilfælde er godt og skidt blandet sammen, og man kan ikke bare tage imod."

Kristian har mange ord for sin erfaring, da han psykisk og åndeligt har været ude i modvind det sidste års tid.

"Men Bibelen har vundet. Hver gang har den givet mig en tryghed, det er det eneste, der er 100 procent," siger Kristian.

Blev vækket

Det svære år har gjort, at Kristian er 'blevet vækket', som han selv udtrykker det.

”Det gik op for mig, hvor vigtigt det er, at folk kender den eneste sandhed. Alt for mange lever på en løgn, eller 'sover' billedlig talt. Det kan være hårdt at være kristen, og jeg har haft mine tvivl og anfægtelser, men det er sundt. Jeg kunne ikke klare en dag uden Jesus!

Da min tro vågnede, blev anfægtelsen måske nok større, men bekymringerne svandt også, og det er et godt byt,” fortæller han.

Kristian finder stor hjælp i at skrive. Han oplever, det er med til at organisere ideer og problemer, så han bedre kan slippe dem. For ham er det en god måde, at arkivere tankerne på.

Vigtigere for ham er dog at fortælle andre om Jesus: ”Jeg brænder for at få det ud. Vi kan altså ikke tillade os at holde det hemmeligt!”


Skrevet af:
Kirsten Enggaard Brunhøj

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også