11.03.2004 12:00 Alder: 15 yrs

Skrevet af:
Kirsten Enggaard Brunhøj

Med Jesus i Camp Eden

I en af Camp Edens beboelsescontainere i Irak bor 25-årige Jens Kjær Andersen. For Jens giver det mening at være soldat i Irak, selv om han lever med risikoen for at dø.

Jens Kjær Andersen 100 px

Jens Kjær Andersen 210 px

Hos sig har Jens sin Bibel, da den har stor betydning for ham.

"Der er en rå tone i lejren, og jeg har ikke mødt andre kristne. Vi lever alle med risikoen for, at der sker noget ubehageligt, men min tro på Gud giver mig en sikkerhed."

Kørt i bund

Mødet med Irak har virkelig gjort indtryk på Jens.

"Vi har det bare så godt i Danmark, og alt fungerer. Irak derimod er helt i bund. Befolkningen samler grene og kolort til brændsel, og er i mange år blevet undertrykt."

Men Jens mærker, der er brug for ham, og ser, at han med sit arbejde gør en forskel.

Lejren ligger ikke langt fra den Edens have, hvor Adam og Eva gik rundt. Blandt soldaterne er en af kommentarerne da også, at det er gået meget ned ad bakke, siden der er blevet spist af det æble ...

Sikkerhed i det ukendte

"Når vi rykker ud til operationer, ved vi aldrig, hvad vi møder. Men vi soldater har det rigtig godt med hinanden, og får hygget os i lejren. De andre har kun hinanden, men jeg har min far i himlen at snakke med," siger Jens.

Kammeraterne ved godt, at Jens tror på Gud. Det står der respekt omkring, og der har aldrig været ubehageligheder på grund af det.

"Som kristen har jeg en sikkerhed. Risikoen for at dø findes, men ved at tilhøre Gud ved jeg, at jeg kommer i himlen, når jeg dør."

Kanon med forbøn

Jens føler sig ikke alene i Irak. Guds nærvær er virkelig, og fra de kristne venner i Danmark bliver der bedt for Jens.

"Det er helt kanon, hvad jeg får af forbøn. Unge som ældre beder for mig, og jeg ved, at de i Indre Mission i Fiskbæk har dækket alle dagene ind. Det kristne fællesskab fungerer, og jeg er bare så taknemmelig for trygheden, Gud giver mig i Irak", slutter Jens.


Skrevet af:
Kirsten Enggaard Brunhøj

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også