01.03.2004 12:00 Alder: 14 yrs
Forfatterprofil

Hvad er tro?

Det plejer at være sådan, at vi skal gøre os fortjent til noget for at få noget. Men det fantastiske ved den kristne kirkes budskab er, at vi kan få Guds tilgivelse helt uden at have gjort os fortjent til den. Bare ved at tage imod den i tro ...

Det plejer at være sådan, at vi skal gøre os fortjent til noget for at få noget. Men det fantastiske ved den kristne kirkes budskab er, at vi kan få Guds tilgivelse helt uden at have gjort os fortjent til den. Bare ved at tage imod den i tro ...

Ja, men hvad så hvis man ikke kan tro? Det spørgsmål tager Bibelen også op. Den fortæller om en mand, der havde en søn, der var besat af en ond ånd. Manden beder Jesus om hjælp.

Jesus siger til denne far, at alt kan lade sig gøre for den, der tror. Men det får bare drengens far til at blive endnu mere fortvivlet. På en måde tror han på Jesus, og alligevel kan han ikke rigtig tro.

Derfor råber han fortvivlet til Jesus: "Jeg tror, hjælp min vantro!"

Derefter fortælles det, at Jesus hjalp drengen og befriede ham fra det onde, der beherskede ham.

Det er nemlig også tro. Det at komme til Jesus med sin fortvivlelse. Også over at man ikke kan tro. At det er så svært. Man må sige det - eller råbe det - til Jesus, akkurat som det er.

Du kan høre mere om dette i kirken denne søndag, hvor prædiketeksten er fra Markusevangeliet kap. 9, vers 14-29


Forfatterprofil
comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også