29.01.2004 12:00 Alder: 14 yrs
Johan Schmidt Larsen

Skrevet af:
Johan Schmidt Larsen

Kristendom og liberal politik

'Noget for noget' var overskriften over Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets åbning. Min fornemmelse er, at mange danskere mener, at central kristendom og liberal politik er to sider af samme sag: 'Hvis du gør det, så godt du kan, så klarer Gud resten'.

'Noget for noget' var overskriften over Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets åbning.

Min fornemmelse er, at mange danskere mener, at central kristendom og liberal politik er to sider af samme sag: 'Hvis du gør det, så godt du kan, så klarer Gud resten'.

Altså noget for noget.

Det kan dog næppe være længere væk fra sandheden. Faktisk siger Det Nye Testamente det stik modsatte: For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.

Ordet nåde hedder på latin gratia. Det er det ord, vi på dansk oversætter med gratis.

Tro og evigt liv gives altså fuldstændig gratis, ved tro på Jesus, Guds søn.

Hvis en blaffer ved vejkanten får et lift, er det ikke fordi, han har arbejdet tilstrækkeligt kraftigt med tommelfingeren, eller på anden måde har fortjent sig til det.

Nej, det skyldes alene, at bilisten forbarmer sig over ham, standser og tager ham med. Han får et gratis lift.

På samme måde er det at være kristen ikke noget, man fortjener sig til, eller arbejder sig frem til.

Hvorfor slide dig en pukkel til, når Guds søn ønsker, at give dig livet og troen gratis?


Johan Schmidt Larsen

Skrevet af:
Johan Schmidt Larsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også