29.01.2004 12:00 Alder: 14 yrs
Anette Maria Ingemansen

Skrevet af:
Anette Maria Ingemansen

Tid til sorg

Min far blev 94 år. Han troede på Jesus, men var træt og længtes hjem til trygheden og hvilen hos Gud. Jeg under ham den glæde. Jeg savner ham, men jeg er også taknemmelig over alle de år, jeg fik med ham. Tabet af min søster, som kun blev 62 år, er langt sværere. Det var alt for tidligt, fortæller Kirsten Noer.

Kirsten Noer 100px

Kirsten Noer 210px

Der kommer en tid i livet, hvor vi skal sige farvel til vore kære. Det erfarede Kirsten Noer som i løbet af et halvt år mistede sin søster og sin far. Det var i 2002.

"Min far blev 94 år. Han troede på Jesus, men var træt og længtes hjem til trygheden og hvilen hos Gud. Jeg under ham den glæde. Jeg savner ham, men jeg er også taknemmelig over alle de år, jeg fik med ham. Tabet af min søster, som kun blev 62 år, er langt sværere. Det var alt for tidligt.

Det var, som om tiden gik i stå. Der skete noget uigenkaldeligt," siger Kirsten, der er 60 år og bor i Ølgod.

Ikke parat til at slippe

Kirsten er tydeligt berørt af tabet af sin søster, for de to var tæt knyttede til hinanden.

"Min søster fik konstateret en aggressiv form for kræft i livmoderen. Hun kæmpede med sygdommen, smerterne og kemoen, men måtte til sidst opgive kampen," fortæller Kirsten, som mærkede, hvordan det tærede på psyken.

"Det gav en stor træthed. Der var mange indvendige tårer. Mit sind svingede mellem frygt og håb. Ville Gud gribe ind med helbredelse? Det var så svært ærligt at sige 'Din vilje ske'. Jeg ville gerne beholde min søster.

Som mennesker er vi ikke altid parat til at slippe dem, vi holder af. - Men jeg er ikke vred på Gud, for ved at komme hjem til ham, kunne hun kun få det bedre," kommer det stille fra Kirsten.

Tal med Gud

Hun oplevede det som en tryghed, at hun kunne fortælle Gud om sin afmagt og frustrationer.

"Han kan tåle det, og han kan også rumme de tunge dage, hvor tårerne bare ikke vil holde op," forklarer Kirsten, som har erfaret, at "når vi føler os slået i stykker af sorg, tager Gud os nænsomt i sine hænder og læger sårene. Han samler os op og giver nyt mod og trøst."

Hun stoler på, at når Gud henter en kær slægtning hjem, er det til rette tid.

"Ellers giver det ikke mening, og livet bliver meningsløst. Gud alene ved, hvad der er bedst for os. Den erkendelse tager ikke smerten fra os, men den giver kræfter til at gå videre. Ikke uden om sorgen, men gennem sorgen," pointerer Kirsten.

Og savnet forsvinder ikke ud af livet. Det er en del af livet, og dukker op, hvornår det skal være, og da er det ifølge Kirsten vigtigt at turde være i smerten over savnet og ikke skubbe den til side.


Anette Maria Ingemansen

Skrevet af:
Anette Maria Ingemansen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også