17.07.2003 12:00 Alder: 12 yrs
Jørgen Hedager Nielsen

Skrevet af:
Jørgen Hedager Nielsen

Et helt særligt fællesskab

"Det kristne fællesskab er noget helt for sig selv. Der er ikke nogen anden sammenhæng, hvor det er så godt at være med. Det er noget særligt, når kristne samles til lovsang, forkyndelse og gudstjeneste. Det siger Grete Sode fra Knudsker på Bornholm.

etord2903-grete187.jpg

Det er festligt, når vi samles flere tusinde til årsmøde, siger Grete Sode fra Knudsker på Bornholm. Hun havde, sammen med sin mand, Arne, taget turen til Vejle, for at være med ved Indre Missions Årsmøde midt i juni. 

Det var vældig fint at være med til altergangen ved årsmødegudstjenesten, og deltage i den lovsang, der var under altergangen. Det giver en særlig fornemmelse af at være fælles om det væsentligste i livet. Både at kunne modtage frelsen i nadveren og gennem fællessang at kunne sige tak til Gud for det."

Møde med gamle bekendte

Grete Sode mener, hun har været på årsmøde syv-otte gange. "Jeg nyder at møde gamle bekendte og snakke med dem. Her er jo flere af de indremissionærer, vi har haft på Bornholm. Og der er mange andre, som vi næsten kun ser, når vi er på årsmøde."

Grete standser op og løfter en pegefinger: "Nu skal jeg jo passe på, at det her ikke kommer til at lyde som om, jeg ikke regner fællesskabet derhjemme. Fællesskabet til hverdag i vores lokale missionshus er utrolig vigtigt. Jeg kunne slet ikke leve uden."

Hverdag og fest

"Vi har brug for både hverdag og fest," understreger Grete. "At være til årsmøde er som at være til fest. Jeg har brug for fest en gang imellem - også i mit trosliv. Men det vigtigste er nu nok at være med i det lille fællesskab derhjemme til hverdag. Samhørigheden i missionshus og kirke styrker troen.

Jeg snakker vist, som om det står ringe til derhjemme. Vi har det faktisk rigtig godt, men vi vil jo altid gerne være flere. Det er en smerte, at så mange går glip af rigdommen og velsignelsen i et godt kristent fællesskab."


Jørgen Hedager Nielsen

Skrevet af:
Jørgen Hedager Nielsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også