19.06.2003 12:00 Alder: 15 yrs

Skrevet af:
Ruth Thorsen

Når alle facader er væk


Jeg husker en mand, der kæmpede med psykisk sygdom og misbrug, og jeg tænkte, at hans liv var meningsløst, men det viste sig, at han havde det største håb af alle – at hans liv ville ende i fuld mening. Fordi han levede i tillid til Jesus, så tror jeg, at han bliver frelst. Han havde i langt højere grad end jeg fattet, hvad det hele går ud på, og hvad der har betydning i sidste ende.

etord2503-thomas.jpg

Noget af det, der betyder mest for Thomas Mikkelsen fra Kolding, er mødet med misbrugere, Dem har han lært meget af. Han arbejder som frivillig i Café Genesis, der bl.a. fungerer som et socialt værested for misbrugere.

"Jeg kan huske en aften op til jul for et par år siden, hvor jeg havde vagt i caféen, og jeg sad og snakkede med et par misbrugere.

Den ene misbruger jokede lidt med, at han året før havde fået 24 øl af sin søster i kalendergaver. Det gjorde indtryk på mig, for jeg tænkte, at her var en mand, der havde spillet fallit - én, som ikke havde mere at miste," fortæller 25-årige Thomas, der arbejder som redaktør på Lohses Forlag.

Dér sad jeg

Lidt senere fortalte manden Thomas, at han nogle år tidligere havde fået et ord fra Bibelen - 'at hans tro blev regnet ham til retfærdighed'. Han forklarede, han var glad for, at det ikke var hans mislykkede liv, der betød noget, men hans tro på Jesus.

"Dér sad jeg og tænkte, at hans liv var meningsløst, men det viste sig, at han havde det største håb af alle – at hans liv ville ende i fuld mening. Fordi han levede i tillid til Jesus, så tror jeg, at han bliver frelst.

Her mødte jeg en mand, der kæmpede med psykisk sygdom og misbrug, og han havde i langt højere grad end jeg fattet, hvad det hele går ud på, og hvad der har betydning i sidste ende. Hans vej ud af misbruget var hård, og jeg ved ikke, om det lykkes for ham.

Vi tænker tit, at det er de pæne facader, der bliver frelst, men det er ikke facaden, det handler om. Spørgsmålet er, om vi er gjort retfærdige af tro. Manden havde fået skrabet alle facader væk, og hans sidste håb var, at hans tro på Jesus var nok.

Jeg har lært meget af at se budskabet om Jesus bære de her mennesker igennem et liv, der absolut ikke var let. At se deres sidste håb. Jesus siger jo selv, at han er verdens håb, og det ser jeg i de her mennesker," slutter Thomas Mikkelsen.


Skrevet af:
Ruth Thorsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også