02.06.2003 12:00 Alder: 15 yrs

Skrevet af:
Henrik Hoffmann-Hansen

Vantro præster

Sognepræst i Tårbæk, Thorkild Grosbøll, er ikke den værste præst, Folkekirken har. Det tjener da manden til ære, at han ligeud siger, hvad han mener, også selv om det er i strid med, hvad Bibelen siger, og den danske folkekirke lærer. Det kan man forholde sig til, man kan modsige ham, og man kan blive væk fra hans "guds"tjenester. Nej, det allerværste er de præster, der mener det samme, men som ikke siger det.

Så kan det vel ikke blive værre... en præst, der åbent siger, at han ikke tror på Gud, og at Jesu opstandelse bare er en røverhistorie, opfundet af de første kristne? (Se her)

Jo, det kan faktisk blive meget værre, og det er meget værre! Sognepræst i Tårbæk, Thorkild Grosbøll, er ikke den værste præst, Folkekirken har. Det tjener da manden til ære, at han ligeud siger, hvad han mener, også selv om det er i strid med, hvad Bibelen siger, og den danske folkekirke lærer.

Det kan man forholde sig til, man kan modsige ham, og man kan blive væk fra hans "guds"tjenester. Nej, det allerværste er de præster, der mener det samme, men som ikke siger det.

Hvis der står "gift" på en flaske, drikker forstandige mennesker ikke af den, men hvis der står "sodavand" eller "årgangsvin", selv om indholdet er gift, så kan man komme galt afsted. Og meget taler desværre for, at Thorkild Grosbøll har ret, når han siger, at mange præster mener som han, men de tør bare ikke sige det. Det er det værste!

Tænk, hvor mange mennesker, der kunne tænkes at gå i kirke for at få et godt budskab fra Gud, og så bliver de snydt. Jesus er rådnet op i sin grav, og kristendommen bygger derfor på en stor løgn. Jesus er aldrig opstået fra de døde, og derfor har vi heller ikke selv noget håb om en opstandelse, når vi står ved en slægtnings eller vens grav. Præsten kan sige lidt lommefilosofisk om, at den døde lever videre i sine børn, og det kan de så prøve at trøste sig selv lidt med. Hvor er det bare tomt!

Hvor er det dog utænkeligt, at kirken nogensinde var blevet en verdensomspændende bevægelse, hvis dét virkelig skulle være evangeliets indhold. ("Evangeliet" betyder "det gode budskab"). Jeg behøver det i hvert fald ikke.

Men det er selvfølgelig også uinteressant, hvad jeg behøver. Det rigtigt interessante er, om det er sandt. Er sandt eller usandt, at Gud findes? Er det sandt eller usandt, at mennesket skal stå til regnskab for denne Gud, og at en frifindelse kun er mulig, fordi Gud tog straffen for al uretfærdighed ved gennem Jesus at dø på korset langfredag?

Er det sandt eller usandt, at Jesus stod op igen påskemorgen? Er der et evigt liv, eller er der ikke? Eller er det altsammen bare kirkens fikse idé for at have noget at trøste den lidende menneskehed med?

Enkle spørgsmål, der kan besvares enkelt, men som moderne præster gerne vil gøre totalt indviklede.

Thorkild Grosbøll tror ikke på "en hornet djævel", og han taler om billeder og myter og tolkning ind i den moderne verden. Som om det skulle være en modsætning til dem, der tror på Jesus som Guds Søn og Djævelen som Guds modstander. Det er da rigtigt, at den kristne kirke er fuld af billedsprog, og hvad det evige liv eller den evige fortabelse egentlig er, ved ingen af os ret meget om.

Det afgørende er, at begge dele eksisterer! At Gud eksisterer som en virkelig og personlig magt uden for menneskeheden og den skabte verden, og at Djævelen findes, ikke som en person med horn i panden, men som en personlig magt, der vil lede både præster og godtfolk væk fra Gud. Og at Gud vil os noget mere end bare fortælle os, at vi skal være gode og rare ved hinanden. Han vil først og fremmest fortælle os om sin personlige tilgivelse af hver eneste af os for al vores lal og ondskab. Og tilbyde os et håb, som rækker ud over død og grav.

Kristen tro er at stole på det. Vantro er at omfortolke budskabet til filosofi og ligegyldighed.


Skrevet af:
Henrik Hoffmann-Hansen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også