01.05.2003 12:00 Alder: 15 yrs

Skrevet af:
Carsten Møller-Christensen

Fars vilje

For børnene kan fars vilje nogle gange virke glædesdræbende, ja, livsfornægtende. "Hvorfor må vi ikke komme uden for hegnet rundt omkring vores have? Der er jo så meget spændende lige ovre på den anden side." Sådan kan børnene surmulende spørge. Men far siger: "Nej!" For hegnet blev nemlig lavet for at forhindre børnene i at løbe udenfor og fx blive kørt over.

Efter at min kone og jeg er blevet forældre, har jeg bemærket et træk hos mig selv, der er karakteristisk for enhver far: Jeg vil have, at mine børn skal rette sig efter min vilje. Og hvorfor? Fordi en far ikke ønsker, at hans børn skal ødelægge noget for sig selv (og andre med) samt komme til fortræd.

For børnene kan fars vilje nogle gange virke glædesdræbende, ja, livsfornægtende. "Hvorfor må vi ikke komme uden for hegnet rundt omkring vores have? Der er jo så meget spændende lige ovre på den anden side."

Sådan kan børnene surmulende spørge. Men far siger: "Nej!" Og om børnene alligevel trodser hans vilje og kravler over hegnet, erfarer de på en håndfast måde, at en far vil, at hans børn skal følge hans bud. For hegnet blev nemlig lavet for at forhindre børnene i at løbe udenfor og fx blive kørt over.

Meget større

Langt på vej kan man sammenligne Guds kærlighed til os mennesker med den, en jordisk far har til sine børn. Guds kærlighed er bare uendelig meget større!

Dette forstår vi imidlertid ikke altid. Og derfor kan vi ofte føle, ja ligefrem åbenlyst give udtryk for, at Guds, vor fars, hellige vilje angående os og vore liv er såvel gammeldags som livsfornægtende.

Men Gud, vor himmelske far, ved dog bedre. Hans bud til os er jo netop givet, for at vi ved at efterleve dem ikke skal skade os selv og andre med.

Når vi har krænket Guds bud, har vi måske derfor erfaret, hvordan han noget "håndfast" har forsøgt at tale os til fornuft. For vi skal huske: Gud har åbenbaret sin vilje for os, fordi et liv i overensstemmelse med denne er os til bedste.

Far har kærlighed til sine børn. Sådan forholder det sig for en jordisk far, og endnu mere er dette tilfældet, hvad angår vor himmelske far.

Forladelse er ikke tilladelse

Derfor tilgiver både en jordisk far og vor himmelske far hjertelig gerne sine børns forseelser, deres synder.

Men det skal stå fast: Viljen til og ønsket om at tilgive et barn dets fejltrin er aldeles ikke ensbetydende med tilladelse til at forse sig imod sin fars vilje.

Eller sagt på en anden måde: Syndernes forladelse er absolut ikke det samme som syndernes tilladelse. Far har jo, som før nævnt, ladet sine børn erfare hans vilje, fordi det er dem til bedste at efterleve den.


Skrevet af:
Carsten Møller-Christensen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også