28.04.2003 12:00 Alder: 15 yrs

Skrevet af:
Frede Møller

Jesus i skyggen

På den ene side var der et alter for Jomfru Maria – med elektriske pærer og plastikblomster! Alle pærerne var tændt. På den anden side var der et tilsvarende alter for Jesus. ”Jesu, bone pastor” (Jesus, den gode hyrde) stod der her. Men her var alle pærerne slukket! Og her var der ingen blomster …

Som student tog jeg på stop til Belgien, hvor jeg besøgte et kæmpemæssigt kloster. Det var en særpræget oplevelse at komme ind i den store kirke, hvor der var hele ni altre.

På den ene side var der et alter for Jomfru Maria – med elektriske pærer og plastikblomster! Alle pærerne var tændt. På den anden side var der et tilsvarende alter for Jesus. ”Jesu, bone pastor” (Jesus, den gode hyrde) stod der her. Men her var alle pærerne slukket! Og her var der ingen blomster …

Den oplevelse gav mig noget at tænke på.

Tænk på, hvor ofte opmærksomheden samler sig om det, vi selv har fundet på!

Vist er det da i orden at vise ærbødighed for Jomfru Maria, som fødte verdens frelser, men at gøre hende til en halvgud, der tager opmærksomheden fra ham, som sagen drejer sig om, det er virkelig en misforståelse af rang!

”Jeg sætter mit liv til for fårene,” siger Jesus. Alene den sætning burde være nok til at tænde alle lamper og fylde hans alter med alle de levende blomster, vi kan få fat på!

Du kan høre mere om dette i kirken på søndag, hvor prædiketeksten er fra Johannesevangeliet kap. 10, vers 11-16. Her sammenligner Jesus sig selv med en hyrde.


Skrevet af:
Frede Møller

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også