28.04.2003 12:00 Alder: 15 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Gode energier

Da vedkommende er ved at fortælle om en krise, kommer det: “Så snakkede jeg med min gode ven, Jesus - det gør jeg tit.” “Fedt!” tænkte jeg. “Jeg bad ham sende sine bedste energier til.....”. “Ups” tænkte jeg, “Så er det vist ikke Jesus, sådan som jeg kender ham”. Og det holdt vist også stik.

fokus-jnenergia60.gif

fokus-jnenergia150.gif

Radio 1

Jeg kørte bil. Åbnede radioen. Landede midt i en udsendelse om en person, der havde været igennem store personlige kriser. Godt fortalt. Sympatisk person. Spændende at få et indblik i. Da vedkommende er ved at fortælle om en krise, kommer det: “Så snakkede jeg med min gode ven, Jesus - det gør jeg tit.” “Fedt!” tænkte jeg. “Jeg bad ham sende sine bedste energier til.....”. “Ups” tænkte jeg, “Så er det vist ikke Jesus, sådan som jeg kender ham”. Og det holdt vist også stik. I hvert fald udtrykte personen senere i udsendelsen stor sympati for østlige religioner.

Naturligvis kan man let tage fejl ved bare at sidde og prøve at danne sig et overblik ved hjælp af en halv radioudsendelse! Men det lugtede af noget, der er så typisk for vor tid: man blander alt muligt religiøst sammen. Energi fra Jesus og Budda og blodsten og ...... Bare det virker, er det godt.

Radio 2

Bagefter kom en udsendelse om måske verdens ældste kirke - den koptiske kirke i Egypten. Spændende og specielt. Her kom det bl.a. frem at både denne kirke og dens muslimske omgivelser havde helgener, som man tilbad og bad om mirakler. Og op igennem historien havde kristne og muslimer faktisk benyttet hinandens helgener! Nogle helgener var bedst til én slags mirakler, andre til en anden slags. Og så gik man til den, der var “specialist” i netop mit problem. Om det var en kristen eller muslimsk helgen - skidt pyt, bare det virkede!

“Okay!” tænkte jeg “Så er det her blanderi nok ikke bare en ny opfindelse! Det har åbenbart været brugt selv i verdens (måske) ældste kirke. Godt nok ikke de først 800 år, men dog senere.

Kærtegn og gaver

Før jeg mødte Jesus ville jeg helt sikkert have sagt: “Ja, naturligvis! Hvad forkert skulle der dog være i det? Selvfølgelig kan man tage fra mange hylder i det åndelige supermarked. Bare det virker godt, så er det da godt!”.

Men efter at have mødt Jesus, ser jeg anderledes på det. Fordi han har sagt til mig, at det er anderledes Men egentlig også fordi min logik siger mig det.

Lad os tage et helt, helt andet eksempel:

Man gi´r et barn kærtegn og gaver. Det må da være godt! “Ja, ja” tænker vi jo alligevel straks - “Det lyder godt nok. Men det kommer da sandelig an på om det er barnets forældre - eller det er en pædofil børnelokker!”.

Selve handlingen er altså ikke altid nok til at afgøre, om det er godt eller ondt. Man må se på motivet: hvorfor gøres dette mod mig? I forældrenes tilfælde af kærlighed, for at glæde. I børnelokkerens tilfælde for at skabe fortrolighed og afhængighed - så der kan ske et overgreb!

Åndelige energier

I den åndelige verden er det på samme måde. Mange forskellige kræfter tilbyder os kærtegn (gode følelser) og gode gaver (helbredelse, indsigt, kraft....). Nogle fordi der er kærlighed bagved. Andre fordi de vil binde os til dem - for at begå overgreb mod os senere!

Kun Jesus og Helligånden kan tilbyde det åndeligt gode. Alle andre åndelige kræfter er af det onde. Men det kan altsammen virke vældig godt i begyndelsen. Og ofte opdager man ikke engang overgrebet før det har stået på i rigtig lang tid!

Der er mange, der tilbyder dig gode energier - men kun Jesus har den ægte vare!


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også