14.03.2002 12:00 Alder: 16 yrs
Forfatterprofil

Bange for døden

Jeg ved, at jeg skal dø - men ikke hvornår! Det altafgørende er, at jeg kender Jesus. Ham, der selv har sagt: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.” Jeg kan stadig være bange for døden, men jeg har et håb, der rækker bagom døden.

På vej til arbejde kørte min svoger frontalt ind i en anden bil. Bilen blev skubbet rundt og derefter ramt af bil nummer to.

Når jeg ser billeder af bilen, undrer jeg mig over, at min svoger kunne komme igennem det med livet i behold. Jeg er dybt taknemmelig over, at han slap med en kraftig hjernerystelse.

Da jeg kom på arbejde i torsdags, fik jeg at vide, at en kollega døde dagen før. Hun havde for kort tid siden fået at vide, at hun havde dårligt hjerte.

Men at det kunne gå så galt, var der ingen, der troede. Hun var 34 år, mor til to og én på vej.

Det har givet mig noget at tænke over! Jeg ved, at jeg skal dø - men ikke hvornår!

Det altafgørende er, at jeg kender Jesus. Ham, der selv har sagt: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.”

Jeg kan stadig være bange for døden, men jeg har et håb, der rækker bagom døden. Jeg er tryg, fordi jeg kender ham, der holder mit liv i sine hænder.

Hvordan vil du leve dit liv med dødens vished i tankerne?


Forfatterprofil
comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også