21.12.2001 12:00 Alder: 16 yrs

Skrevet af:
Ditte Olsen

Ledestjernen

Kameler i mængde flokkes hos dig, dromedarer fra Midjan og Efa, fra Saba kommer de alle sammen, de bærer guld og røgelse; de forkynder Herrens pris
(Esajas' Bog 60,6)

Guds tronarving blev ikke født på et kongeslot, men i en stald. Der lød ikke kanonsalutter, da han blev født. Men noget endnu større. En ny, stor, skinnende stjerne viste sig på himlen over Betlehem. En stjerne som viste tre vise mænd fra Østen hen til kongernes konge. De havde også dyre gaver med.

21

Kameler i mængde flokkes hos dig, dromedarer fra Midjan og Efa, fra Saba kommer de alle sammen, de bærer guld og røgelse; de forkynder Herrens pris

(Esajas' Bog 60,6)


I Norden er det sådan, at når et kongebarn bliver født, gøres der stor ståhej ud af det og da specielt, hvis det er den førstefødte. Så er det jo arvingen, det drejer sig om! Det barn bliver den kommende generations konge eller dronning. Man har også den skik, at man fyrer kanoner af. Et vist antal skud for en pige og nogle flere, hvis arvingen er en dreng. Så ved hele landet, hvad køn den nye arving har. Så kommer der fornemme gæster med dyre gaver. Det hører sig til i et kongehus. Hvorfor skulle det være anderledes i Guds verden?


Guds tronarving blev ikke født på et kongeslot, men i en stald. Der lød ikke kanonsalutter, da han blev født. Men noget endnu større. En ny, stor, skinnende stjerne viste sig på himlen over Betlehem.


En stjerne som viste tre vise mænd fra Østen hen til kongernes konge. De havde også dyre gaver med. I Det Nye Testamente læser vi om vismændene: »Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra« (Mattæusevnageliet. 2,10-11).


Selvom Jesus blev født under usle omstændigheder, var disse vise, kloge og intelligente mænd fra fjerne lande klar over, at dette barn var selve skaberens tronarving. De havde jo set naturens tegn: stjernen.


»Vi har og en ledestjerne og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist.« Sådan synger vi i en af vore julesaimer. Vores ledestjerne i dag er Bibelen, Guds eget ord! Når vi læser i den, kan vi møde Jesus.


Skrevet af:
Ditte Olsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også