08.12.2001 12:00 Alder: 16 yrs

Skrevet af:
Ditte Olsen

Barnets privilegier

Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Min trofasthed vil jeg ikke tage fra ham, sådan som jeg tog den fra din forgænger.
(1. Krønikebog 17,13)

Der er ikke noget så dejligt som børn, vel. En mor synes det allerede under graviditeten, men en far? Jeg har tit mødt fædre, som i ventetiden var temmelig afslappede: Nårh jae.. et barn. Når det nu ikke kan være anderledes!

8

Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Min trofasthed vil jeg ikke tage fra ham, sådan som jeg tog den fra din forgænger. (1. Krønikebog 17,13)



Der er ikke noget så dejligt som børn, vel. En mor synes det allerede under graviditeten, men en far? Jeg har tit mødt fædre, som i ventetiden var temmelig afslappede: Nårh jae.. et barn. Når det nu ikke kan være anderledes!


Men så! Når det lille liv kommer ud af mors mave, så kan selv den mest ligegyldige og »cool« far ikke holde stand længere. Sådan nogle mænd kan blive helt kulrede.


I den første tid - specielt hvis det er det første barn - er fædre simpelthen ikke til at skyde igennem! De mener, at det suverænt er deres fortjeneste, at dette lille vidunder er kommet til verden. Mon ikke mangen en mor kunne ønske, at lidt af begejstringen var kommet til udtryk i hendes ni lange måneder?


Faderfølelsen er ikke ukendt for Gud. Han siger her til kong David, at en dag vil en af Davids sønner arve hans trone og for altid forblive konge. Denne ene, siger Gud, skal være hans førstefødte. Han vil være hans far.


I Ny Testamente får vi at vide, at denne ene søn er Jesus af Nazaret. Der står. »Til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: Du er min søn, jeg har født dig idag?« (Hebr. 1,5a). Forfatteren henviser også til dagens adventsord, når han skal fortælle, hvem Jesus er.


Men hvad kommer det os ved? Jo, Guds søn vil meget gerne dele! Derfor lod han sig føde som menneske for at give os del i sine barneprivilegier hos Gud!


Apostlen Johannes siger: »Men alle dem, der tog imod ham (Jesus), gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn« (Joh. 1,12).



Gud vil ikke behandle os, som vi har fortjent, hvis vi tror på Jesus. For så er vi også hans bøm. Jesus er blevet vores bror, og Gud vil behandle os som sønner og døtre!



Hvad får et barn af sin far? Arveret, kærlighed, opdragelse og alt til livets opretholdelse. Lad os derfor glæde os over, at dagens adventsord også kan inkludere os.


Skrevet af:
Ditte Olsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også