04.12.2001 12:00 Alder: 16 yrs

Skrevet af:
Ditte Olsen

Det usynlige må tros!

Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel
(4 Mosebog 24,17)

»Hvis Gud sendte en engel, så ville jeg tro ham. Hvordan kan du tro på noget du ikke kan se?« Disse indvendinger og spørgsmål sidder du måske med. I vores moderne samfund virker det tåbeligt at tro på noget, man ikke kan se.

4

Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel

(4 Mosebog 24,17)


»Hvis Gud sendte en engel, så ville jeg tro ham. Hvordan kan du tro på noget du ikke kan se?« Disse indvendinger og spørgsmål sidder du måske med. I vores moderne samfund virker det tåbeligt at tro på noget, man ikke kan se.


Og dog! Kan du se tyngdeloven? Kan du se vinden? Nej vel! Men du kan erfare tyngdeloven, fordi alt, hvad du kaster op i luften, kommer ned igen. Du kan mærke vinden i dit ansigt, og du kan se, at træerne bevæger sig.


Det er spåmanden Bileam, der udtaler dagens adventsord. Situationen er den, at Israel på vej fra Egypten til det forjættede land har slået lejr øst for Jordan-floden over for Jeriko. Moabitterne, som herskede over dette stykke jord, er blevet nervøse for det støre fremmede folk, der vandrer rundt i ørkenen. Derfor har Moabs konge betalt Bileam for at forbande Israel.


Den pudsige historie om Bileams møde med Israels Gud kan du læse i 4. Mosebog 22. Men konsekvensen af dette møde er, at fire gange må Bileam velsigne Israel i stedet for at forbande. Til sin arbejdsgivers store rædsel. Han må velsigne, fordi han ser ind i Guds usynlige verden. Han ser Israel med troens øjne, og ikke som de konkret tager sig ud: et træt, genstridigt, udslidt nomadefolk, der har været ude for mange hårde trængsler gennem 40 års ørkenvandring.



Selvom Israel ikke ser ud som noget særligt, og Bileam endda bliver betalt for det, så kan han ikke forbande. Gud havde nemlig andre planer med Israel.



Bileam forudsiger, at ude i fremtiden kommer der en stjerne, en herskerstav. En konge! Vismændene fra Østerland spurgte Herodes: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham« (Matt. 2,2). Hvordan vidste disse hedningefolk noget om Guds Messias? Mon ikke det er efterkommere af de folk, der ville have Bileam til at forbande Israel?



Det usynlige blev synligt med barnet i krybben. Nu er han kommet her, så også du kan tilbede ham. Men han er jo død! Javist! Og opstanden og igen usynlig. Så også i dag må vi se med troens øje og vente på, at han for anden og sidste gang kommer til syne for at herske over hele jorden.


Skrevet af:
Ditte Olsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også