01.01.2000 12:00 Alder: 18 yrs

Skrevet af:
JesusNet.dk

Rosen i indkørslen

Det var en hamrende kold vintermorgen. Det frøs mindst 10 grader, og jeg skulle på arbejde. Jeg var lidt sent på den (som altid), så jeg skyndte mig ud i bilen, fik den startet og skulle lige til at køre ud af indkørslen da jeg foran mig så den flotteste rose, jeg nogensinde havde set. Den var mirakuløst vokset op igennem jorden i min indkørsel.Jeg væltede ud af bilen, glemte alt om den bidende kulde. Jeg var fuldstændig betaget og målløs over det store under, der var sket i min indkørsel. Jeg kiggede ud på vejen, hvor en masse folk intetanende om det store under, der var sket, bare stressede forbi.

rose.gif

vejen1.gif

Rose

Pludselig slog det mig: Jeg kommer jo for sent på arbejdet, og den ellers så betagende rose der var vokset op lige der, hvor jeg skulle forbi med bilen, var i vejen. Jeg tog en rask beslutning. Jeg satte mig ind i bilen og kørte hen over rosen. Jeg så i bakspejlet, at den var knækket og kørt godt ned i jorden. Jeg tænkte den dag en del over det besynderlige, der var sket. Men det største chok jeg fik den dag, var da jeg kom hjem fra arbejdet. Rosen, som før var knækket, havde rejst sig og stod lige så flot og levende i min indkørsel igen! Fantastisk tænkte jeg, indtil jeg kom i tanke om det problematiske forhold, der var mellem mit rod i huset, og de gæster som jeg snart fik besøg af. Og den møgirriterende rose står selvfølgelig ligeså meget i vejen nu, som i morges, hvor jeg skulle ud af indkørslen. Jeg kørte over den igen. Den næste morgen kom det sådan set ikke rigtig bag på mig, at rosen stod der igen. Men jeg havde travlt, og kørte derfor bare over den.

OK det er bare en opdigtet historie. Men den handler underligt nok om dit og mit forhold til Gud.

Mit liv mindede om den frosne jordbund. Var der noget jeg vidste om mig selv, var det at jeg sagtens selv kunne klare mit eget liv, og at en gud i øvrigt kun var til for de svage mennesker. "Mit liv fungerer jo meget godt så hvorfor lade en eller anden religion komme og genere det". Jeg var kold og hård, jeg var bundfrossen og uigennemtrængelig. Lige bortset fra Jesus. En vis fødselar som bare ikke kunne lade være med at dukke op, i tide og i utide, i mit liv. Jeg syntes, det var lidt underligt, han blev ved, for jeg havde da brugt meget af mit liv på at nedgøre Gud, og jeg var bestemt ikke typen på en kristen.


Jeg ved ikke, om du har prøvet at invitere en forhåbentligt kommende kæreste i biografen. Men forestil dig at vedkommende har sagt ja, og du står nu og venter og venter på den aftalte tid. Men ingen "forhåbentligt-kommende-kæreste" kommer. Du blev brændt af, men du er ikke sådan at slå ud, så du inviterer vedkommende igen. Det samme sker. Hvor mange gange vil du prøve igen? Det afhænger selvfølgelig af din kærlighed til den person, men du har en grænse, er jeg sikker på. For hvis du blev ved i det uendelige, ville "de andre" kalde dig et naivt fjols. I så fald er Gud et naivt fjols. For uanset hvor mange gange du og jeg svigter ham, svigter han aldrig os. Han elsker dig med en uendelig og utrættelig kærlighed.


Da jeg blev 16 år, gik det for alvor op for mig, hvad Jesus egentlig havde gjort (og hvad jeg selv havde gjort imod ham). Jesus har ikke bare levet her for 2000 år siden for at fortælle os nogle gode historier og for at ændre vores måde at tælle år på. Han blev, af Gud, sendt til jorden for at dø. Lad mig lige prøve at forklare det. Mennesket var skabt af Gud til at gøre det gode, ligesom Jesus altid gjorde det gode. Men vi ville hellere leve, som det passede os. Det gode fællesskab, vi havde med Gud fra begyndelsen, var nu blevet ødelagt (Adam og Eva, du ved!). Problemet er, at Gud hader det forkerte. Fællesskabet med Gud kunne kun vindes tilbage på én måde: én skulle tage straffen for det, vi havde gjort forkert. Det var det, Jesus gjorde, da han døde på korset.

Det kan på en måde siges med denne lille illustration:

Man kan sige, det kræver et rent 13-tal i livsførelse, for at kunne være sammen med Gud hvor alt er godt. Jeg har svært ved at sige, hvilken karakter jeg ville få, men et 13-tal er det i hvert fald ikke. Jesus levede, så han ville få 13, idet han aldrig gjorde noget forkert, men han ville ikke bare rede sig selv, og lade os andre i stikken. Han byttede faktisk plads med dig og mig, sådan at din karakter blev hans, og hans 13-tal blev dit. Han blev straffet, du går fri. Sådan er han.


Han er den utrættelige rose i dit livs historie. Jeg håber, du indser der er sket et stort under midt i din indkørsel, og at du ikke bare er ligeglad. Men hvad ændrer det egentlig? Jeg kan ikke sige, at mit liv nu ligner en idyllisk blomstereng, eller at jeg er blevet som helten i en anden Morten Korch film (hvis det ellers skulle være fedt). Men det er jo ikke mit manglende 13-tal det kommer an på. Det hele handler om det Jesus har gjort, for det sætter mig fri!


Skrevet af:
JesusNet.dk

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også